Det der Horsemanship

Kender du det, når der er noget man bare så inderligt og brændende ønsker, men ikke kan opnå det, uanset hvor meget man prøver?

Sådan har jeg haft det længe!
Jeg har længe været frustreret over, at jeg ikke kunne longere Masca, uden at han skulle "angribe" mig.
Jeg har længe længtes efter og komme videre i tillidstræningen med Masca.
Jeg har længe ville lave diverse tricks med Masca, såsom at neje, men har ikke vidst hvordan. 
Jeg har længe været på udkig efter en Horsemanshiptræner, uden held.

Alle disse længsler har jeg måske endelig en løsning på!

Jeg søgt med lys og lygte efter en træner i Horsemanship, som passede til mine værdier og holdninger i forhold til det at have hest. For Horsemanshipundervisning er et vidt begreb. Og der er ligeså mange dygtige undervisere som der er inkompetente. Og mange grene af begrebet, som udspringer som fx Parelli, Natural Horsemanship eller måske Monty Roberts.

Jeg var ved og aftale undervisning i Parelli for et par uger siden, men fortrød, da jeg efter nærmere eftertanke ikke mente at det var noget for mig alligevel. Kan ikke helt sætte mig ind de 9 lege, og deres funktion for MIG. Måske giver det mening for andre. Men for mig og min hest, mener jeg at disse er overflødige, og derfor vil Parellisystemet slet ikke fungere.
Monty Roberts vil jeg slet ikke kommentere ret meget på. Han har nogle gode pointer, men jeg synes at det der Join Up, er lige en tand for, jah. Hvad kalder man sådan noget? Det ved jeg ikke, men jeg ved dog at det bestemt IKKE er noget for mig og min hest.

Nej, jeg tror at Natural Horsemanship er noget, som jeg kan stå inde for, og dyrke med min hest. Og vi vil endda begge blive glade for det, det er jeg sikker på :)

Jeg har nu fundet en super sød underviser, som også er super dygtig! Jeg fik undervisning af hende for første gang her i eftermiddags, og jeg er bare så glad, og så imponeret over, hvad hun har kunne udrette på så kort tid!
Hun har en utrolig ro, at håndtere hestene med, og har godt styr på sin teori, som hun samtidig formår at formidle videre, så man forstår meningen i det hun siger. Og også kan se teorien i praksis, og hvordan den faktisk virker.

Det langsigtede mål med hendes undervisning, er for mig at kunne udføre tricks med Masca. Herunder, neje, ligge på kommando, sit, ryste hoved, og noget frihedsdressur.
Men inden disse ting kan komme på tale, er det en meget god ide, at få en basal ting som longering på plads. Derfor var det også en meget naturlig ting og begynde der i dag ved undervisningen.

Det var utrolig imponerende og fascinerende, og se hendes arbejde med Masca! Efter ganske kort tid forstod han, hvad det hele gik ud på, og gjorde herefter alt til UG. Det var så vildt. Og det at jeg selv kunne sende ham ud på en volte,  uden først og skulle kæmpe med ham, var super fantastisk!

Tine roste ham meget, for sin lærenemhed, og ikke mindst både følsomhed, men også opmærksomhed på sin rytter. Og hun sagde, at det var spændende og observere vores arbejde sammen, og hvor meget han reagerer og afspejler sig i mig. Og hvor meget enmandshest han er :)
Det varmer om sådan et "moderhjerte" som mit, hvor min lille hest bare er mit et og alt :)

Tines generelle observation og mening af ham var at han er en rigtig dejlig hest, med et livfuldt glimt i øjet, og en hest, hvor der helst skal ske noget hele tiden. "En rigtig gadedreng" sagde hun :p

Men hun påpegede dog, at han havde noget stress. Ikke noget jeg har påført ham, men han stresser sig selv, ved at tonse sådan rundt i 5. gear, som han jo ofte gør. Hyperaktiv lille pony. Derfor viste Tine mig nogle øvelser, hvorpå jeg kan afhjælpe ham med denne stress.
Det passede ikke helt herren, da det indebar at man skulle stå stille i mere end 1 minut af gangen x)

Så nu er det bare i gang med træningen, så vi forhåbentlig kan komme skridtet videre trickstræning næste
 gang!

De første nedskriblede ord og tanker

Hvad skal jeg bruge en blog til? Hvorfor overhovedet lave en blog? Er det ikke for dumt?

Mange tanker er fløjet igennem  hovedet på mig, med hensyn til det med at folk blogger så meget. Skal jeg til at være en del af deres "dagbog" og privatliv? Det har jeg synes underligt - indtil i dag.

Læste en andens blog, og hun havde gjort sig de samme tanker, omkring blogge-trenden. At det måske var for fjollet. Men alligevel har hun lavet en, hvor hun mest af alt fortæller om arbejdet med sin hest i hverdagen, men også hvordan det går med dem hun har i træning.

Hertil fik jeg så den ide, at jeg da kunne blogge om Masca - ligeså vel som hun blogger om sin øjesten. Det gør vel ikke noget og dele ud af sin glæde til sin bedste ven, hobby og soulmate?

Derfor vil denne blog komme til at bestå af tanker omkring min skønne hest Masca, hvordan jeg træner med ham, hans sygdomsforløb gennem forfangenheden, her i sommer.
Men her kommer også til at være frustrationer og store ord over, hvordan hesteverdenen nogen gange er skruet sammen, og hvor svært det er at finde rundt i junglen over foder, smedebesøg og også træningen af heste.

Grundet min store kærlighed til heste - og specielt min lille Masca, vil bloggen her primært indeholde ting om ham. Men kan da ikke frasige mig, at jeg kommer til at smide et par tanker eller to ind om noget andet.

God fremtidig læselyst!