mandag den 19. september 2011

Den svære kunst at galopere

Piece of cake vil nogle måske mene.

Men for Masca og jeg (specielt) har det været en kæmpe udfordring. Og vi er stadig langt fra slutmålet. Men derfor er jeg  nu stadig stolt af dagens bedrifter, og vil derfor gerne forevige mindet i denne blog.


Har længe døjet med en angst for galoppen. Egentlig ikke for nogen specifik og håndgribelig grund. Nok mest af alt at jeg ikke er bekendt med denne gangart, og så har fået mig en lille ponyfræser, som har fin balance til sig selv, men med en ubalanceret rytter bliver det svært.
Synes egentlig selv, at det er virkelig ærgerligt, da jeg er ret vild med gangarten - elsker at kigge på dens bløde svævende bevægelser, samt de få gange jeg har galoperet, kunne jeg mærke at det er en gangart, der med træning vil blive min absolut yndlings.

Jeg besluttede mig for et par dage siden at det nu skulle være nu. Jeg har lært så meget gennem sommeren, heriblandt;
  • Versader
  • Podie
  • Synkronisering
  • Longering
  • Ride i bidløs
Så hvorfor stoppe nu, når der er flere ting der ligger og venter? Specielt, når det er en så stor og vigtig del af det at have hest, og ride i det hele taget.

Jeg har kigget efter forskellige metoder, for at få det til at lykkes. Og en af dem var ryttercoaching, ved Camilla Stormont. Men jeg er måske også lidt for nærig, hvis det er et problem jeg kan løse selv.
Det var også en af grundene til at det skal være nu. For det første, fordi jeg har modet lige nu (så meget, som jeg nu engang kan have), og fordi at Camilla er på Fyn i efterårsferien, og kan hjælpe der, hvis jeg skulle miste modet igen.

På grund af min beslutsomhed, har jeg i dag væbnet mig med min hackamore, sikkerhedsvest, og en ordentlig spand mod, for at få det til at lykkes.
Og det blev da til lidt galop. Jeg ansprang ham 3 gange. (Vi galoperede hvad der svarer til en kortside per gang, men på langsiden - vi skal jo starte et sted, og hellere starte småt og succesfuldt, end stort og ende i kaos).
Sidste anspring var med bukkespring, og en lidt hidsig pony. Derfor blev det til det sidste, for i dag. For ikke at presse citronen for meget..

Det var super skønt, og har fået lidt mere mod på at prøve igen :)

fredag den 2. september 2011

"Totalt yndlingspony, og arbejde med!"

Kan slet ikke få armene ned, efter dagens undervisning i dag! Det var simpelthen så spændende og fantastisk, at se, mærke og prøve hvor meget der kan ske på blot en time.

Har virkelig også nu i dag set, hvor meget mere Horsemanship virker for Masca og jeg, end alt andet. Det tager 2 minutter før han fanger, hvad han skal, og vi føler os bare bedre tilpas i dette element!

Undervisningen i dag, var meget alsidig, og vi lavede 3 forskellige øvelser.
Først lærte jeg og sende Masca i 8-taller rundt om havestole. Han er simpelthen så kvik, og fangede den første gang Tine prøvede. Men da jeg selv skulle prøve, var jeg noget usikker, og fik ikke gjort det helt rigtigt, men fordi Masca havde fanget den og er sådan en skøn pony, så hjalp han mig igennem, selvom jeg ikke kunne finde ud af det. Han er simpelthen bare for fantastisk altså!

Efter denne øvelse, lærte vi at han skulle gå lige frem, og bakke, med kun et ganske let pres i rebgrimen, som skulle gøre den daglige træning bedre, men også være med til, at gøre podietræningen lettere.
Vi havde fundet en rampe, som vi mente han skulle gå op af, og efter 5 minutters træning med frem og tilbage for let pres-øvelsen skulle jeg prøve og føre ham op på podiet. Og han var bare så dygtig, og gik lige op på rampen, og stod lige så fint og beskuede verden! Überdejlige pony!

Sidste øvelse var synkroniseringsøvelse- eller et forstadie hertil. Virkelig spændende og svær øvelse! Det er meningen med denne øvelse, at Masca og jeg til sidst kan lave frihedsdressur, og nøøøøøj, hvor jeg dog bare glæder mig!
Tine arbejdede lige et par minutter med ham først, og han fangede igen ideen lynhurtigt, og Tine udbrød "Totalt yndlingspony, at arbejde med!" Hold kæft, hvor var mor her bare stolt! Har jo altid vidst, at han var kvik, men at hun også kan se det, og siger det er bare så skønt.

Glæder mig allerede til at komme ud og træne igen i morgen, men også at Tine kommer igen om 6 uger, hvad mon hun så har med af spændende øvelser?