onsdag den 11. juli 2012

Som tiden dog løber!

Hold da op, hvor tiden dog bare løber fra en, det er allerede over et halvt år siden jeg har skrevet her sidst, og der er sket rigtig meget siden da.

Masca flyttede jo november til et sted, som efter sigende, skulle være super godt, og tage hensyn til Mascas specielle behov. Jeg måtte desværre i februar indse, at stedet ikke levede op til mine forventninger - overhovedet, og han måtte derfor "akut" flyttes.
Han er nu kommet ud på Søbjerggård at stå, og der stortrives han. Vi nyder godt af selskabet derude, faciliteterne og ikke mindst stranden, som ligger blot et stenkast derfra :p

Som skrevet i de tidligere indlæg, så er Masca jo desværre kronisk forfangen, og lider af EMS. Vi har derfor brugt det sidste 1½ år på, at få de forbandede fedtdepoter væk - and guess what. DE ER VÆK. Min foderkonsulent har været ude og kigge på ham for et par måneder siden, og hun var lige ved at falde bag over, af begejstring over hans fremskridt. Og så kan man jo altså ikke lade være med at blive lidt stolt som pony-mor <3
Desværre er det gået så godt at han nu er blevet for tynd, og jeg synes ikke rigtig at han tager på, hvilket jeg jo selvfølgelig er lidt ked af og bekymret for. Så jeg har ringet til min foderkonsulent, og bedt om råd. Jeg skal nu sætte ham lidt op i både lucerne og wrap, og så må vi se hvad der sker. Han skal nok også tjekkes for orm, og behandles for det. Og så må vi se, hvad der sker.
Håber på at min foderkonsulent, og en anden rigtig dygtig foderspecialist kan komme forbi d. 20.7, og kigge på ham, så vi kan vurdere, hvad der er behov for :)

God "sommer" :)

tirsdag den 5. juni 2012

søndag den 1. januar 2012

Året der gik!

Nu er det blevet 1. januar, og et år er atter gået med Masca. Det er derfor blevet tid til at tænke tilbage på det år, som gik.

Aller først vil jeg dog ønske min dejlige pony tillykke med hans 11-års fødselsdag.

Året 2011 har budt os på meget. Både gode og dårlige ting, samt spændende udfordringer.
Det startede faktisk med en forstoppelse i januar, hvor hans kostvaner blev lavet fuldstændig om fra musli, til et minimum af sukker i foder bestående af lucerne, roepiller, vitaminer og selvfølgelig hø.
Vi begyndte på akademisk dressur i marts, hvor vi har arbejdet med stilling bøjning, versader samt arbejdet med sædet - at stoppe for hjælpen i sædet. Dette er egentlig gået meget godt, men må indrømme, at jeg er blevet lidt doven på punktet. Synes vi er gået i stå, og kan ikke rigtig komme videre, med at stoppe for sædet. Han reagerer, men mangler de sidste 10%.


I foråret fik jeg et opkald af en veninde, som var bekymret for Masca, og havde en mistanke om, at han måske kunne være forfangen. Alarmklokkerne ringede selvfølgelig straks, og der blev bestilt akut dyrlæge. Det viste sig og være kronisk forfangenhed, som betyder at hovbenet er drejet. Hans sygdomsforløb var utrolig kort, 5 dage var han på smertestillende og efter 6 uger var han i genoptræning (uden rytter), og efter 8 uger med rytter.

Året har bragt mig en virkelig dygtig Horsemanshiptræner, som VIRKELIG har hjulpet, og sat skub i nogle ting. Hun har taget mig totalt med storm, og har lært Masca og jeg så meget. Slutmålet er at kunne ligge på kommando. Men vejen dertil er lang, og der er en masse små spændende stop vi skal kigge på inden. Men håber at til sommer, er tiden hvor vi måske begynder <3
Men indtil videre på 4 undervisningsgange har hun lært ham at blive longeret, longeret mellem spande i 8-taller (startede med stole, men er nu udskiftet med spande) - han kan i både skridt og trav. Indparkering kan han snart, gå kontrolleret over bomme (jeg kan vælge hvilket ben han træder over med) og bakke tilbage igen, snart med alle 4. Han er påbegyndt at gå sidelæns med lille signal fra sticken, samt synkroniseringsøvelser.

På vores 4-års dag fik vi besøg af Luise fra Epona, til en optagelse, til deres reportage
"Sådan har jeg hest 2011". Det var super spændende og få lov til at fortælle om Masca til hele Danmark. Og få respons fra både Luise om vores forhold, men også de, der har skrevet til indslaget på Epona.tv og andre kommentarer, som jeg har fået hvis Masca er blevet genkendt. Det er super spændende!

I november blev det flyttedag for Masca, da jeg har fundet et sted, som vil lave en Horsemanshiprideskole, og derfor er et sted lige for mig! Ud over det, går hun meget op i heste med specielle behov - specielt EMS og forfangenhed. Så Masca vil alle dage komme til at blive taget hensyn til mht fold, foder og wrap. Det er så skønt.

Nu her inden årsskiftet blev Masca en fuldkommen Simple Balance hest, og har det så naturligt som jeg kan give ham inden for givne rammer. Han står på en blanding af tørv og træpiller i sin boks. Som er en super lækker tør og fjedrende bund. Han får 8 kg wrap til natten, roepiller, lucerne fra Simple Balance og vitaminer fra Simple Balance også.
Jeg glæder mig til han har fået vitaminerne i noget tid, så jeg kan se, om der kommer ændringer i hans huld og pels. Herudover er han selvfølgelig på fold så mange timer som muligt, hvor han har adgang til halm.

Lidt om det forgangne år, vi glæder os til det nye.
Mit nytårsfortsæt med ham må klart være MERE TRÆNING.

torsdag den 29. december 2011

onsdag den 14. december 2011

Glædelig jul! Og god læselyst...

Det er nu et godt stykke tid siden, at jeg har fået taget mig sammen til at skrive, og der er sket en masse siden sidste gang jeg skrev.

Masca er nu i november blevet flyttet til en ny stald - af flere årsager. Den primære årsag var at det var en nystartet stald, som ville lægge fokus på forfangenhed og EMS. Det er jo noget jeg virkelig kan bruge til noget, og måske være med til at udbrede viden omkring emnet endnu mere.
En anden årsag til flytningen var at der på dette sted fandtes et ridehus, og jeg snakker super godt med udlejeren.

På stedet skal der oprettes en rideskole - HMS, hvilket jeg glæder mig umådeligt til! Håber at jeg kan få lov til at få et "tumlingehold"' det kunne være så hyggeligt :)

Flytningen gik godt, og Masca trives. Han står nu på en bund af tørv og træpiller, og jeg er bare så glad for den! Dejlig tør, let og muge, fjedrende og økonomisk.
Han får nu etap i stedet for hø og er ude i mange flere timer end ved det gamle sted. Jeg kan træne mere med ham på grund af ridehuset, og det har virkelig hjulpet på hans forbrænding. Han får nemlig nu 8 kg wrap uden problemer - dejligt bløde fedtdepoter. Men vil heller ikke give han mere, idet jeg ikke ønsker at han bliver for rund.

mandag den 19. september 2011

Den svære kunst at galopere

Piece of cake vil nogle måske mene.

Men for Masca og jeg (specielt) har det været en kæmpe udfordring. Og vi er stadig langt fra slutmålet. Men derfor er jeg  nu stadig stolt af dagens bedrifter, og vil derfor gerne forevige mindet i denne blog.


Har længe døjet med en angst for galoppen. Egentlig ikke for nogen specifik og håndgribelig grund. Nok mest af alt at jeg ikke er bekendt med denne gangart, og så har fået mig en lille ponyfræser, som har fin balance til sig selv, men med en ubalanceret rytter bliver det svært.
Synes egentlig selv, at det er virkelig ærgerligt, da jeg er ret vild med gangarten - elsker at kigge på dens bløde svævende bevægelser, samt de få gange jeg har galoperet, kunne jeg mærke at det er en gangart, der med træning vil blive min absolut yndlings.

Jeg besluttede mig for et par dage siden at det nu skulle være nu. Jeg har lært så meget gennem sommeren, heriblandt;
  • Versader
  • Podie
  • Synkronisering
  • Longering
  • Ride i bidløs
Så hvorfor stoppe nu, når der er flere ting der ligger og venter? Specielt, når det er en så stor og vigtig del af det at have hest, og ride i det hele taget.

Jeg har kigget efter forskellige metoder, for at få det til at lykkes. Og en af dem var ryttercoaching, ved Camilla Stormont. Men jeg er måske også lidt for nærig, hvis det er et problem jeg kan løse selv.
Det var også en af grundene til at det skal være nu. For det første, fordi jeg har modet lige nu (så meget, som jeg nu engang kan have), og fordi at Camilla er på Fyn i efterårsferien, og kan hjælpe der, hvis jeg skulle miste modet igen.

På grund af min beslutsomhed, har jeg i dag væbnet mig med min hackamore, sikkerhedsvest, og en ordentlig spand mod, for at få det til at lykkes.
Og det blev da til lidt galop. Jeg ansprang ham 3 gange. (Vi galoperede hvad der svarer til en kortside per gang, men på langsiden - vi skal jo starte et sted, og hellere starte småt og succesfuldt, end stort og ende i kaos).
Sidste anspring var med bukkespring, og en lidt hidsig pony. Derfor blev det til det sidste, for i dag. For ikke at presse citronen for meget..

Det var super skønt, og har fået lidt mere mod på at prøve igen :)

fredag den 2. september 2011

"Totalt yndlingspony, og arbejde med!"

Kan slet ikke få armene ned, efter dagens undervisning i dag! Det var simpelthen så spændende og fantastisk, at se, mærke og prøve hvor meget der kan ske på blot en time.

Har virkelig også nu i dag set, hvor meget mere Horsemanship virker for Masca og jeg, end alt andet. Det tager 2 minutter før han fanger, hvad han skal, og vi føler os bare bedre tilpas i dette element!

Undervisningen i dag, var meget alsidig, og vi lavede 3 forskellige øvelser.
Først lærte jeg og sende Masca i 8-taller rundt om havestole. Han er simpelthen så kvik, og fangede den første gang Tine prøvede. Men da jeg selv skulle prøve, var jeg noget usikker, og fik ikke gjort det helt rigtigt, men fordi Masca havde fanget den og er sådan en skøn pony, så hjalp han mig igennem, selvom jeg ikke kunne finde ud af det. Han er simpelthen bare for fantastisk altså!

Efter denne øvelse, lærte vi at han skulle gå lige frem, og bakke, med kun et ganske let pres i rebgrimen, som skulle gøre den daglige træning bedre, men også være med til, at gøre podietræningen lettere.
Vi havde fundet en rampe, som vi mente han skulle gå op af, og efter 5 minutters træning med frem og tilbage for let pres-øvelsen skulle jeg prøve og føre ham op på podiet. Og han var bare så dygtig, og gik lige op på rampen, og stod lige så fint og beskuede verden! Überdejlige pony!

Sidste øvelse var synkroniseringsøvelse- eller et forstadie hertil. Virkelig spændende og svær øvelse! Det er meningen med denne øvelse, at Masca og jeg til sidst kan lave frihedsdressur, og nøøøøøj, hvor jeg dog bare glæder mig!
Tine arbejdede lige et par minutter med ham først, og han fangede igen ideen lynhurtigt, og Tine udbrød "Totalt yndlingspony, at arbejde med!" Hold kæft, hvor var mor her bare stolt! Har jo altid vidst, at han var kvik, men at hun også kan se det, og siger det er bare så skønt.

Glæder mig allerede til at komme ud og træne igen i morgen, men også at Tine kommer igen om 6 uger, hvad mon hun så har med af spændende øvelser?