søndag den 1. januar 2012

Året der gik!

Nu er det blevet 1. januar, og et år er atter gået med Masca. Det er derfor blevet tid til at tænke tilbage på det år, som gik.

Aller først vil jeg dog ønske min dejlige pony tillykke med hans 11-års fødselsdag.

Året 2011 har budt os på meget. Både gode og dårlige ting, samt spændende udfordringer.
Det startede faktisk med en forstoppelse i januar, hvor hans kostvaner blev lavet fuldstændig om fra musli, til et minimum af sukker i foder bestående af lucerne, roepiller, vitaminer og selvfølgelig hø.
Vi begyndte på akademisk dressur i marts, hvor vi har arbejdet med stilling bøjning, versader samt arbejdet med sædet - at stoppe for hjælpen i sædet. Dette er egentlig gået meget godt, men må indrømme, at jeg er blevet lidt doven på punktet. Synes vi er gået i stå, og kan ikke rigtig komme videre, med at stoppe for sædet. Han reagerer, men mangler de sidste 10%.


I foråret fik jeg et opkald af en veninde, som var bekymret for Masca, og havde en mistanke om, at han måske kunne være forfangen. Alarmklokkerne ringede selvfølgelig straks, og der blev bestilt akut dyrlæge. Det viste sig og være kronisk forfangenhed, som betyder at hovbenet er drejet. Hans sygdomsforløb var utrolig kort, 5 dage var han på smertestillende og efter 6 uger var han i genoptræning (uden rytter), og efter 8 uger med rytter.

Året har bragt mig en virkelig dygtig Horsemanshiptræner, som VIRKELIG har hjulpet, og sat skub i nogle ting. Hun har taget mig totalt med storm, og har lært Masca og jeg så meget. Slutmålet er at kunne ligge på kommando. Men vejen dertil er lang, og der er en masse små spændende stop vi skal kigge på inden. Men håber at til sommer, er tiden hvor vi måske begynder <3
Men indtil videre på 4 undervisningsgange har hun lært ham at blive longeret, longeret mellem spande i 8-taller (startede med stole, men er nu udskiftet med spande) - han kan i både skridt og trav. Indparkering kan han snart, gå kontrolleret over bomme (jeg kan vælge hvilket ben han træder over med) og bakke tilbage igen, snart med alle 4. Han er påbegyndt at gå sidelæns med lille signal fra sticken, samt synkroniseringsøvelser.

På vores 4-års dag fik vi besøg af Luise fra Epona, til en optagelse, til deres reportage
"Sådan har jeg hest 2011". Det var super spændende og få lov til at fortælle om Masca til hele Danmark. Og få respons fra både Luise om vores forhold, men også de, der har skrevet til indslaget på Epona.tv og andre kommentarer, som jeg har fået hvis Masca er blevet genkendt. Det er super spændende!

I november blev det flyttedag for Masca, da jeg har fundet et sted, som vil lave en Horsemanshiprideskole, og derfor er et sted lige for mig! Ud over det, går hun meget op i heste med specielle behov - specielt EMS og forfangenhed. Så Masca vil alle dage komme til at blive taget hensyn til mht fold, foder og wrap. Det er så skønt.

Nu her inden årsskiftet blev Masca en fuldkommen Simple Balance hest, og har det så naturligt som jeg kan give ham inden for givne rammer. Han står på en blanding af tørv og træpiller i sin boks. Som er en super lækker tør og fjedrende bund. Han får 8 kg wrap til natten, roepiller, lucerne fra Simple Balance og vitaminer fra Simple Balance også.
Jeg glæder mig til han har fået vitaminerne i noget tid, så jeg kan se, om der kommer ændringer i hans huld og pels. Herudover er han selvfølgelig på fold så mange timer som muligt, hvor han har adgang til halm.

Lidt om det forgangne år, vi glæder os til det nye.
Mit nytårsfortsæt med ham må klart være MERE TRÆNING.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar