lørdag den 13. august 2011

Masca - en spøjs pony

Masca er pg bliver en ener! INGEN kan måle sig med ham.Og slet ingen vil nogen sinde kunne erstatte min afsindigt skøre, frække tossede pony!

Man keder sig aldrig i hans selskab, han finder altid på et eller andet skørt. Og d.7. august skulle da heller ikke være en undtagelse. Det var den første dag jeg havde med ham i 14 dage, hvor jeg havde været i Bulgarien, og min veninde havde passet ham.
Jeg gik ned på folden for at hente ham, og han kom mig glad i møde, som han plejer. Og alt gik rigtig fint, indtil jeg ville sætte ham i boksen, for at give ham mad. Dette gjorde han under stor protest og fik mast sig ud af boksdøren. Herefter jordede han ud af stalden og op til folden (heldigvis er folden ikke ret langt væk).
Jeg kunne ikke andet end og grine af dette lille stunt. Tænkte ved mig selv at det var typisk Masca, og gik storsmilende ud efter min "bortløbne" pony, som kom travende hen imod mig med ørene fremme, ligesom han ville sige "Velkommen hjem mor" :p

Jeg har tidligere skrevet, at Masca er en enmandshest, og at selv min HMS underviser har nævnt det. Dette fik jeg bekræftet endnu mere i dag.

Jeg stod og talte med  min veninde, om at Masca er en dejlig dejlig hest. Hun siger så, at han er nervøst anlagt, og jeg kigger på hende som om jeg hun var fra månen.Det er OVERHOVEDET ikke min opfattelse af ham. Jeg mener selv, at han er en meget afbalanceret rolig pony, som finder sig i det meste. Og mange andre er enig med mig heri, og jeg søger derfor en forklaring på hendes påstand.
Hun fortæller, at hun har problemer med at komme til ham på folden, for at mærke om hans mankekam er hård (vi holder meget øje med om hans mankekam er hård eller blød, da han lider af EMS).
Og forleden havde jeg lukket hendes og min hest ind, fordi de frøs i regnen. Hun skulle så lukke dem ud igen et par timer senere, og jeg havde så spurgt, om hun ville give Masca dækken på, hvis han var tør. Da hun så trak ham ud af boksen og satte ham på staldgangen, for at give ham dækken på havde han næsten sitret.

Jeg forstår ikke hvor denne nervøsitet kommer fra. Specielt fordi hun aldrig har gjort ham noget ondt. Og jeg tror ærligt talt ikke jeg vil gøre synderligt meget ved det, da den eneste måde jeg kan se, at jeg kan træne det ud af ham, er at han skal "passes" noget oftere, og håndteres oftere af andre. Og det er jeg ikke interesseret i, da han jo er MIN hest.
Så længe han kan trækkes ind og ud af vores staldpasser.

Men jeg undres nu stadig?


Ingen kommentarer:

Send en kommentar