søndag den 21. august 2011

Kiropraktor = ny hest!

Fredag d. 19-8.2011 havde jeg dyrlæge og kiropraktor Brian Mossin ude til Masca. Det havde jeg besluttet og give mig selv i fødselsdagsgave, og 4-årsdagsgave til Masca og jeg. (Har fødselsdag d. 18.08, og vi har årsdag d. 26.08)

Brian skulle komme om formiddagen, men aftalen blev rykket til om eftermiddagen, da han skulle ud til en mere, der hvor jeg står, og så kunne vi splitte benzinen, og jeg skulle alligevel ikke noget den dag :)

Jeg havde forventet, at Brian havde mange ting at påpege på Masca, skævt kryds, låste sider, og ondt i ryggen pga tidligere dårlige sadler.
Men nej. Han havde faktisk ikke det store og sige. Der var en enkelt stivhed i lænden, som han gav mig nogle løsgørende øvelser til, og ellers fandt han ikke noget.
Han så han i "aktion" i både skridt og trav, og mente at han havde nogle gode gangarter, og trådte godt igennem, samt havde en god balance, i både skridt og trav.
Jeg fik igen bekræftet, at Masca IKKE er islænder, selvom mange tror det. Men hvis man kigger godt efter er der altså forskel! Dette mente Brian bestemt også, og ikke nok med det, sagde han, at der også var stor forskel på Mascas bækken og islænderen - og andre heste i det hele taget. Lidt spændende synes jeg :)



Grundet kiropraktorbehandlingen fredag, fik bassen fri lørdag, hvor jeg kun lige lavede de løsgørende øvelser med ham.
Men søndag var det på den igen! Jeg ville træne dressur på banen i det gode vejr, og startede ud fra jorden. Jeg tog først venstre rundt, og så snart jeg bad ham søge frem og ned gjorde han det! Og da jeg bad ham om en stilling bøjning, gik det så fint, og han tilbød selv en versade,  og jeg sagde da ikke nej :p Han var blød som smør! Og vi gik versade langs begge langsider, uden problemer, spørg mig lige om jeg var stolt?! Han var dog mere stiv til højre side, og vi øvede bare det sædvanlige frem og ned. Det var også denne side Brian mente at der var en stivhed. Så med rette træning skal vi nok nå versaden til denne side også, og jeg GLÆDER mig! :p


Ingen kommentarer:

Send en kommentar