fredag den 2. september 2011

"Totalt yndlingspony, og arbejde med!"

Kan slet ikke få armene ned, efter dagens undervisning i dag! Det var simpelthen så spændende og fantastisk, at se, mærke og prøve hvor meget der kan ske på blot en time.

Har virkelig også nu i dag set, hvor meget mere Horsemanship virker for Masca og jeg, end alt andet. Det tager 2 minutter før han fanger, hvad han skal, og vi føler os bare bedre tilpas i dette element!

Undervisningen i dag, var meget alsidig, og vi lavede 3 forskellige øvelser.
Først lærte jeg og sende Masca i 8-taller rundt om havestole. Han er simpelthen så kvik, og fangede den første gang Tine prøvede. Men da jeg selv skulle prøve, var jeg noget usikker, og fik ikke gjort det helt rigtigt, men fordi Masca havde fanget den og er sådan en skøn pony, så hjalp han mig igennem, selvom jeg ikke kunne finde ud af det. Han er simpelthen bare for fantastisk altså!

Efter denne øvelse, lærte vi at han skulle gå lige frem, og bakke, med kun et ganske let pres i rebgrimen, som skulle gøre den daglige træning bedre, men også være med til, at gøre podietræningen lettere.
Vi havde fundet en rampe, som vi mente han skulle gå op af, og efter 5 minutters træning med frem og tilbage for let pres-øvelsen skulle jeg prøve og føre ham op på podiet. Og han var bare så dygtig, og gik lige op på rampen, og stod lige så fint og beskuede verden! Überdejlige pony!

Sidste øvelse var synkroniseringsøvelse- eller et forstadie hertil. Virkelig spændende og svær øvelse! Det er meningen med denne øvelse, at Masca og jeg til sidst kan lave frihedsdressur, og nøøøøøj, hvor jeg dog bare glæder mig!
Tine arbejdede lige et par minutter med ham først, og han fangede igen ideen lynhurtigt, og Tine udbrød "Totalt yndlingspony, at arbejde med!" Hold kæft, hvor var mor her bare stolt! Har jo altid vidst, at han var kvik, men at hun også kan se det, og siger det er bare så skønt.

Glæder mig allerede til at komme ud og træne igen i morgen, men også at Tine kommer igen om 6 uger, hvad mon hun så har med af spændende øvelser?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar