Jeg har de seneste dage tænkt utrolig meget på denne dag, og hvordan vores 4 år sammen har været. De har været med blandede følelser og oplevelser, på både godt og ondt. Men alle de gode oplevelser jeg har sammen med Masca, overskygger de trælse ting, der indimellem har været.
Det har været hårdt, og få hest. Og det har været hårdt og få hest som nybegynder. det har været hårdt, psykisk, tidsmæssigt og økonomisk. Men selvom det har været hårdt til tider, ville jeg ikke gøre det om. Aldrig. Kan slet ikke forestille, mig en verden uden Masca.
Jeg har lagt hovedet i blød, og reflekteret over, hvordan jeg har holdt hest igennem disse 4 år. Og er blevet lidt overrasket, over min udvikling, og måden jeg begyndte på.
Dengang jeg fik Masca, var det normalt, der hvor han stod, at hestene blev fodret med korn, stod på græs hele sommeren, uden vitaminer ved siden, fik en "tilfældig" sadel, som man lige selv vurderede om passede nogenlunde. Smed kom med jævne mellemrum, men ikke noget fast, og bid var en selvfølge.
Alt dette er der blevet lavet fuldstændig om for mig, som hesteejer, igennem disse 4 år. Jeg startede jo som grøn, og fandt min erfaring gennem andres, og jeg har været sammen med mange forskellige hestefolk gennem tiden, og har høstet "det bedste" fra dem hver, og dannet til min egen mening,
Dengang jeg fik Masca havde jeg aldrig hørt om ordet, tillidstræning, horsemanship eller jordarbejde (udover longering). Men var alligevel klar over, at jeg ville omgås, og opdrage min hest med kærlighed og respekt. Hvilket jo egentlig er det horsemanship bygger på.
I og med, at hans fortid ikke er den bedste, brugte jeg utrolig meget tid, på folden sammen med ham. Gik en masse ture, hyggede med ham på banen i stalden, og alle andre steder, jeg kunne komme til det. Også selvom andre mente at det næsten var spild af tid, da han nok skulle blive fin, han skulle bare arbejdes frem til det. Men min holdning var en anden, og gjorde det derfor anderledes, hvilket jeg kan høste de lækre frugter af nu, hvor jeg har en hest, som elsker mig ubetinget, og vil gå igennem ild og vand for mig. Og jeg har det på samme måde omvendt.
Gennem mine 4 år, som hesteejer har jeg lært utrolig meget om mig selv, som person. Og jeg har udviklet mig utrolig meget personligt, og blevet mere ansvarsfuld blandt andet. Men jeg er også blevet mere selvsikker, og glad, da Masca udfylder et tomrum, som jeg havde før.
Men udover dette, har jeg udviklet mig enormt som hesteejer også. Jeg er gået fra at være en blåøjet uerfaren pige, til at være eftertænksom og i mange henseender erfaren.
Det er spændende og kigge tilbage og se udviklingen fra uerfaren bidrytter, til en, der bliver bevidst om biddets effekt, og derfor smider det. Hvordan korn som var en "almindelighed" bliver bandlyst i kosten. Hvordan man går fra selv at vurdere sadlens tilpasning, til at rådføre sig med en kyndig herfor, og derefter kassere alle sadler, for at ride uden
Noget andet, der kan få smilet frem på mine læber, er at der ikke var nogen, der troede jeg ville have ham så længe.
Min mor troede, at det bare lige var et stadie jeg skulle over, eftersom jeg ikke kunne leve hestedrømmen ud som lille. Men var overbevist om, at jeg ville miste interessen, så snart jeg fik mig en kæreste. Og min far troede heller ikke jeg ville holde særlig længe, som hesteejer. Han mente simpelthen det ville være for hårdt for mig, og at jeg ville være for forfængelig, til at kunne muge osv.
Jeg blev hurtigt af den indstilling at "jeg skulle vise dem, skulle jeg". Og det har jeg bestemt også gjort, og begge har måtte krybe til korset, og give mig et klap på skulderen, for det stykke arbejde jeg har lagt i det, samt erkende hvilken fantastisk hest, jeg har fået tilgengæld!
I anledningen af vores 4-årsdag kom Epona.tv til et interview af os. Og det gik udmærket. Der var mange ting jeg ikke fik sagt, som jeg først kom i tanke om efterfølgende, og Masca var ikke så nem at arbejde med, pga min nervøsitet. Men vi klarede det da, og jeg er sikker på, at det nok skal blive godt alligevel! :)
Luise var helt forgabt i ham, og sagde at jeg ALDRIG måtte sælge ham, for han var da bare helt fantastisk, og knyttet til mig på en helt speciel måde. Og hvis salg skulle komme på tale, skulle jeg lige ringe til hende x) Men bare rolig. Han kommer ingen steder! :)
Vi talte lidt om, at jeg var helt nybegynder i hestefaget, da jeg fik ham, og aldrig har gået på rideskole, eller redet undervisning. Og Luise mente, ligesom alle andre, at jeg havde gjort et fantastisk stykke arbejde, og at jeg måtte have et vist talent for arbejdet med heste, siden jeg kunne udrette dette mirakel næsten kun af mig selv <3
Så Masca min skat, tak for de 4 år, håber der kommer mange flere! <3
Ingen kommentarer:
Send en kommentar