Published with Blogger-droid v2.0.2
torsdag den 29. december 2011
onsdag den 14. december 2011
Glædelig jul! Og god læselyst...
Det er nu et godt stykke tid siden, at jeg har fået taget mig sammen til at skrive, og der er sket en masse siden sidste gang jeg skrev.
Masca er nu i november blevet flyttet til en ny stald - af flere årsager. Den primære årsag var at det var en nystartet stald, som ville lægge fokus på forfangenhed og EMS. Det er jo noget jeg virkelig kan bruge til noget, og måske være med til at udbrede viden omkring emnet endnu mere.
En anden årsag til flytningen var at der på dette sted fandtes et ridehus, og jeg snakker super godt med udlejeren.
På stedet skal der oprettes en rideskole - HMS, hvilket jeg glæder mig umådeligt til! Håber at jeg kan få lov til at få et "tumlingehold"' det kunne være så hyggeligt :)
Flytningen gik godt, og Masca trives. Han står nu på en bund af tørv og træpiller, og jeg er bare så glad for den! Dejlig tør, let og muge, fjedrende og økonomisk.
Han får nu etap i stedet for hø og er ude i mange flere timer end ved det gamle sted. Jeg kan træne mere med ham på grund af ridehuset, og det har virkelig hjulpet på hans forbrænding. Han får nemlig nu 8 kg wrap uden problemer - dejligt bløde fedtdepoter. Men vil heller ikke give han mere, idet jeg ikke ønsker at han bliver for rund.
Masca er nu i november blevet flyttet til en ny stald - af flere årsager. Den primære årsag var at det var en nystartet stald, som ville lægge fokus på forfangenhed og EMS. Det er jo noget jeg virkelig kan bruge til noget, og måske være med til at udbrede viden omkring emnet endnu mere.
En anden årsag til flytningen var at der på dette sted fandtes et ridehus, og jeg snakker super godt med udlejeren.
På stedet skal der oprettes en rideskole - HMS, hvilket jeg glæder mig umådeligt til! Håber at jeg kan få lov til at få et "tumlingehold"' det kunne være så hyggeligt :)
Flytningen gik godt, og Masca trives. Han står nu på en bund af tørv og træpiller, og jeg er bare så glad for den! Dejlig tør, let og muge, fjedrende og økonomisk.
Han får nu etap i stedet for hø og er ude i mange flere timer end ved det gamle sted. Jeg kan træne mere med ham på grund af ridehuset, og det har virkelig hjulpet på hans forbrænding. Han får nemlig nu 8 kg wrap uden problemer - dejligt bløde fedtdepoter. Men vil heller ikke give han mere, idet jeg ikke ønsker at han bliver for rund.
mandag den 19. september 2011
Den svære kunst at galopere
Piece of cake vil nogle måske mene.
Men for Masca og jeg (specielt) har det været en kæmpe udfordring. Og vi er stadig langt fra slutmålet. Men derfor er jeg nu stadig stolt af dagens bedrifter, og vil derfor gerne forevige mindet i denne blog.
Har længe døjet med en angst for galoppen. Egentlig ikke for nogen specifik og håndgribelig grund. Nok mest af alt at jeg ikke er bekendt med denne gangart, og så har fået mig en lille ponyfræser, som har fin balance til sig selv, men med en ubalanceret rytter bliver det svært.
Synes egentlig selv, at det er virkelig ærgerligt, da jeg er ret vild med gangarten - elsker at kigge på dens bløde svævende bevægelser, samt de få gange jeg har galoperet, kunne jeg mærke at det er en gangart, der med træning vil blive min absolut yndlings.
Jeg besluttede mig for et par dage siden at det nu skulle være nu. Jeg har lært så meget gennem sommeren, heriblandt;
Jeg har kigget efter forskellige metoder, for at få det til at lykkes. Og en af dem var ryttercoaching, ved Camilla Stormont. Men jeg er måske også lidt for nærig, hvis det er et problem jeg kan løse selv.
Det var også en af grundene til at det skal være nu. For det første, fordi jeg har modet lige nu (så meget, som jeg nu engang kan have), og fordi at Camilla er på Fyn i efterårsferien, og kan hjælpe der, hvis jeg skulle miste modet igen.
På grund af min beslutsomhed, har jeg i dag væbnet mig med min hackamore, sikkerhedsvest, og en ordentlig spand mod, for at få det til at lykkes.
Og det blev da til lidt galop. Jeg ansprang ham 3 gange. (Vi galoperede hvad der svarer til en kortside per gang, men på langsiden - vi skal jo starte et sted, og hellere starte småt og succesfuldt, end stort og ende i kaos).
Sidste anspring var med bukkespring, og en lidt hidsig pony. Derfor blev det til det sidste, for i dag. For ikke at presse citronen for meget..
Det var super skønt, og har fået lidt mere mod på at prøve igen :)
Men for Masca og jeg (specielt) har det været en kæmpe udfordring. Og vi er stadig langt fra slutmålet. Men derfor er jeg nu stadig stolt af dagens bedrifter, og vil derfor gerne forevige mindet i denne blog.
Har længe døjet med en angst for galoppen. Egentlig ikke for nogen specifik og håndgribelig grund. Nok mest af alt at jeg ikke er bekendt med denne gangart, og så har fået mig en lille ponyfræser, som har fin balance til sig selv, men med en ubalanceret rytter bliver det svært.
Synes egentlig selv, at det er virkelig ærgerligt, da jeg er ret vild med gangarten - elsker at kigge på dens bløde svævende bevægelser, samt de få gange jeg har galoperet, kunne jeg mærke at det er en gangart, der med træning vil blive min absolut yndlings.
Jeg besluttede mig for et par dage siden at det nu skulle være nu. Jeg har lært så meget gennem sommeren, heriblandt;
- Versader
- Podie
- Synkronisering
- Longering
- Ride i bidløs
Jeg har kigget efter forskellige metoder, for at få det til at lykkes. Og en af dem var ryttercoaching, ved Camilla Stormont. Men jeg er måske også lidt for nærig, hvis det er et problem jeg kan løse selv.
Det var også en af grundene til at det skal være nu. For det første, fordi jeg har modet lige nu (så meget, som jeg nu engang kan have), og fordi at Camilla er på Fyn i efterårsferien, og kan hjælpe der, hvis jeg skulle miste modet igen.
På grund af min beslutsomhed, har jeg i dag væbnet mig med min hackamore, sikkerhedsvest, og en ordentlig spand mod, for at få det til at lykkes.
Og det blev da til lidt galop. Jeg ansprang ham 3 gange. (Vi galoperede hvad der svarer til en kortside per gang, men på langsiden - vi skal jo starte et sted, og hellere starte småt og succesfuldt, end stort og ende i kaos).
Sidste anspring var med bukkespring, og en lidt hidsig pony. Derfor blev det til det sidste, for i dag. For ikke at presse citronen for meget..
Det var super skønt, og har fået lidt mere mod på at prøve igen :)
fredag den 2. september 2011
"Totalt yndlingspony, og arbejde med!"
Kan slet ikke få armene ned, efter dagens undervisning i dag! Det var simpelthen så spændende og fantastisk, at se, mærke og prøve hvor meget der kan ske på blot en time.
Har virkelig også nu i dag set, hvor meget mere Horsemanship virker for Masca og jeg, end alt andet. Det tager 2 minutter før han fanger, hvad han skal, og vi føler os bare bedre tilpas i dette element!
Undervisningen i dag, var meget alsidig, og vi lavede 3 forskellige øvelser.
Først lærte jeg og sende Masca i 8-taller rundt om havestole. Han er simpelthen så kvik, og fangede den første gang Tine prøvede. Men da jeg selv skulle prøve, var jeg noget usikker, og fik ikke gjort det helt rigtigt, men fordi Masca havde fanget den og er sådan en skøn pony, så hjalp han mig igennem, selvom jeg ikke kunne finde ud af det. Han er simpelthen bare for fantastisk altså!
Efter denne øvelse, lærte vi at han skulle gå lige frem, og bakke, med kun et ganske let pres i rebgrimen, som skulle gøre den daglige træning bedre, men også være med til, at gøre podietræningen lettere.
Vi havde fundet en rampe, som vi mente han skulle gå op af, og efter 5 minutters træning med frem og tilbage for let pres-øvelsen skulle jeg prøve og føre ham op på podiet. Og han var bare så dygtig, og gik lige op på rampen, og stod lige så fint og beskuede verden! Überdejlige pony!
Sidste øvelse var synkroniseringsøvelse- eller et forstadie hertil. Virkelig spændende og svær øvelse! Det er meningen med denne øvelse, at Masca og jeg til sidst kan lave frihedsdressur, og nøøøøøj, hvor jeg dog bare glæder mig!
Tine arbejdede lige et par minutter med ham først, og han fangede igen ideen lynhurtigt, og Tine udbrød "Totalt yndlingspony, at arbejde med!" Hold kæft, hvor var mor her bare stolt! Har jo altid vidst, at han var kvik, men at hun også kan se det, og siger det er bare så skønt.
Glæder mig allerede til at komme ud og træne igen i morgen, men også at Tine kommer igen om 6 uger, hvad mon hun så har med af spændende øvelser?
Har virkelig også nu i dag set, hvor meget mere Horsemanship virker for Masca og jeg, end alt andet. Det tager 2 minutter før han fanger, hvad han skal, og vi føler os bare bedre tilpas i dette element!
Undervisningen i dag, var meget alsidig, og vi lavede 3 forskellige øvelser.
Først lærte jeg og sende Masca i 8-taller rundt om havestole. Han er simpelthen så kvik, og fangede den første gang Tine prøvede. Men da jeg selv skulle prøve, var jeg noget usikker, og fik ikke gjort det helt rigtigt, men fordi Masca havde fanget den og er sådan en skøn pony, så hjalp han mig igennem, selvom jeg ikke kunne finde ud af det. Han er simpelthen bare for fantastisk altså!
Efter denne øvelse, lærte vi at han skulle gå lige frem, og bakke, med kun et ganske let pres i rebgrimen, som skulle gøre den daglige træning bedre, men også være med til, at gøre podietræningen lettere.
Vi havde fundet en rampe, som vi mente han skulle gå op af, og efter 5 minutters træning med frem og tilbage for let pres-øvelsen skulle jeg prøve og føre ham op på podiet. Og han var bare så dygtig, og gik lige op på rampen, og stod lige så fint og beskuede verden! Überdejlige pony!
Sidste øvelse var synkroniseringsøvelse- eller et forstadie hertil. Virkelig spændende og svær øvelse! Det er meningen med denne øvelse, at Masca og jeg til sidst kan lave frihedsdressur, og nøøøøøj, hvor jeg dog bare glæder mig!
Tine arbejdede lige et par minutter med ham først, og han fangede igen ideen lynhurtigt, og Tine udbrød "Totalt yndlingspony, at arbejde med!" Hold kæft, hvor var mor her bare stolt! Har jo altid vidst, at han var kvik, men at hun også kan se det, og siger det er bare så skønt.
Glæder mig allerede til at komme ud og træne igen i morgen, men også at Tine kommer igen om 6 uger, hvad mon hun så har med af spændende øvelser?
fredag den 26. august 2011
Tiden flyver, 4 år i dag med min bedste ven!
Jeg har de seneste dage tænkt utrolig meget på denne dag, og hvordan vores 4 år sammen har været. De har været med blandede følelser og oplevelser, på både godt og ondt. Men alle de gode oplevelser jeg har sammen med Masca, overskygger de trælse ting, der indimellem har været.
Det har været hårdt, og få hest. Og det har været hårdt og få hest som nybegynder. det har været hårdt, psykisk, tidsmæssigt og økonomisk. Men selvom det har været hårdt til tider, ville jeg ikke gøre det om. Aldrig. Kan slet ikke forestille, mig en verden uden Masca.
Jeg har lagt hovedet i blød, og reflekteret over, hvordan jeg har holdt hest igennem disse 4 år. Og er blevet lidt overrasket, over min udvikling, og måden jeg begyndte på.
Dengang jeg fik Masca, var det normalt, der hvor han stod, at hestene blev fodret med korn, stod på græs hele sommeren, uden vitaminer ved siden, fik en "tilfældig" sadel, som man lige selv vurderede om passede nogenlunde. Smed kom med jævne mellemrum, men ikke noget fast, og bid var en selvfølge.
Alt dette er der blevet lavet fuldstændig om for mig, som hesteejer, igennem disse 4 år. Jeg startede jo som grøn, og fandt min erfaring gennem andres, og jeg har været sammen med mange forskellige hestefolk gennem tiden, og har høstet "det bedste" fra dem hver, og dannet til min egen mening,
Dengang jeg fik Masca havde jeg aldrig hørt om ordet, tillidstræning, horsemanship eller jordarbejde (udover longering). Men var alligevel klar over, at jeg ville omgås, og opdrage min hest med kærlighed og respekt. Hvilket jo egentlig er det horsemanship bygger på.
I og med, at hans fortid ikke er den bedste, brugte jeg utrolig meget tid, på folden sammen med ham. Gik en masse ture, hyggede med ham på banen i stalden, og alle andre steder, jeg kunne komme til det. Også selvom andre mente at det næsten var spild af tid, da han nok skulle blive fin, han skulle bare arbejdes frem til det. Men min holdning var en anden, og gjorde det derfor anderledes, hvilket jeg kan høste de lækre frugter af nu, hvor jeg har en hest, som elsker mig ubetinget, og vil gå igennem ild og vand for mig. Og jeg har det på samme måde omvendt.
Gennem mine 4 år, som hesteejer har jeg lært utrolig meget om mig selv, som person. Og jeg har udviklet mig utrolig meget personligt, og blevet mere ansvarsfuld blandt andet. Men jeg er også blevet mere selvsikker, og glad, da Masca udfylder et tomrum, som jeg havde før.
Men udover dette, har jeg udviklet mig enormt som hesteejer også. Jeg er gået fra at være en blåøjet uerfaren pige, til at være eftertænksom og i mange henseender erfaren.
Det er spændende og kigge tilbage og se udviklingen fra uerfaren bidrytter, til en, der bliver bevidst om biddets effekt, og derfor smider det. Hvordan korn som var en "almindelighed" bliver bandlyst i kosten. Hvordan man går fra selv at vurdere sadlens tilpasning, til at rådføre sig med en kyndig herfor, og derefter kassere alle sadler, for at ride uden
Noget andet, der kan få smilet frem på mine læber, er at der ikke var nogen, der troede jeg ville have ham så længe.
Min mor troede, at det bare lige var et stadie jeg skulle over, eftersom jeg ikke kunne leve hestedrømmen ud som lille. Men var overbevist om, at jeg ville miste interessen, så snart jeg fik mig en kæreste. Og min far troede heller ikke jeg ville holde særlig længe, som hesteejer. Han mente simpelthen det ville være for hårdt for mig, og at jeg ville være for forfængelig, til at kunne muge osv.
Jeg blev hurtigt af den indstilling at "jeg skulle vise dem, skulle jeg". Og det har jeg bestemt også gjort, og begge har måtte krybe til korset, og give mig et klap på skulderen, for det stykke arbejde jeg har lagt i det, samt erkende hvilken fantastisk hest, jeg har fået tilgengæld!
I anledningen af vores 4-årsdag kom Epona.tv til et interview af os. Og det gik udmærket. Der var mange ting jeg ikke fik sagt, som jeg først kom i tanke om efterfølgende, og Masca var ikke så nem at arbejde med, pga min nervøsitet. Men vi klarede det da, og jeg er sikker på, at det nok skal blive godt alligevel! :)
Luise var helt forgabt i ham, og sagde at jeg ALDRIG måtte sælge ham, for han var da bare helt fantastisk, og knyttet til mig på en helt speciel måde. Og hvis salg skulle komme på tale, skulle jeg lige ringe til hende x) Men bare rolig. Han kommer ingen steder! :)
Vi talte lidt om, at jeg var helt nybegynder i hestefaget, da jeg fik ham, og aldrig har gået på rideskole, eller redet undervisning. Og Luise mente, ligesom alle andre, at jeg havde gjort et fantastisk stykke arbejde, og at jeg måtte have et vist talent for arbejdet med heste, siden jeg kunne udrette dette mirakel næsten kun af mig selv <3
Så Masca min skat, tak for de 4 år, håber der kommer mange flere! <3
Det har været hårdt, og få hest. Og det har været hårdt og få hest som nybegynder. det har været hårdt, psykisk, tidsmæssigt og økonomisk. Men selvom det har været hårdt til tider, ville jeg ikke gøre det om. Aldrig. Kan slet ikke forestille, mig en verden uden Masca.
Jeg har lagt hovedet i blød, og reflekteret over, hvordan jeg har holdt hest igennem disse 4 år. Og er blevet lidt overrasket, over min udvikling, og måden jeg begyndte på.
Dengang jeg fik Masca, var det normalt, der hvor han stod, at hestene blev fodret med korn, stod på græs hele sommeren, uden vitaminer ved siden, fik en "tilfældig" sadel, som man lige selv vurderede om passede nogenlunde. Smed kom med jævne mellemrum, men ikke noget fast, og bid var en selvfølge.
Alt dette er der blevet lavet fuldstændig om for mig, som hesteejer, igennem disse 4 år. Jeg startede jo som grøn, og fandt min erfaring gennem andres, og jeg har været sammen med mange forskellige hestefolk gennem tiden, og har høstet "det bedste" fra dem hver, og dannet til min egen mening,
Dengang jeg fik Masca havde jeg aldrig hørt om ordet, tillidstræning, horsemanship eller jordarbejde (udover longering). Men var alligevel klar over, at jeg ville omgås, og opdrage min hest med kærlighed og respekt. Hvilket jo egentlig er det horsemanship bygger på.
I og med, at hans fortid ikke er den bedste, brugte jeg utrolig meget tid, på folden sammen med ham. Gik en masse ture, hyggede med ham på banen i stalden, og alle andre steder, jeg kunne komme til det. Også selvom andre mente at det næsten var spild af tid, da han nok skulle blive fin, han skulle bare arbejdes frem til det. Men min holdning var en anden, og gjorde det derfor anderledes, hvilket jeg kan høste de lækre frugter af nu, hvor jeg har en hest, som elsker mig ubetinget, og vil gå igennem ild og vand for mig. Og jeg har det på samme måde omvendt.
Gennem mine 4 år, som hesteejer har jeg lært utrolig meget om mig selv, som person. Og jeg har udviklet mig utrolig meget personligt, og blevet mere ansvarsfuld blandt andet. Men jeg er også blevet mere selvsikker, og glad, da Masca udfylder et tomrum, som jeg havde før.
Men udover dette, har jeg udviklet mig enormt som hesteejer også. Jeg er gået fra at være en blåøjet uerfaren pige, til at være eftertænksom og i mange henseender erfaren.
Det er spændende og kigge tilbage og se udviklingen fra uerfaren bidrytter, til en, der bliver bevidst om biddets effekt, og derfor smider det. Hvordan korn som var en "almindelighed" bliver bandlyst i kosten. Hvordan man går fra selv at vurdere sadlens tilpasning, til at rådføre sig med en kyndig herfor, og derefter kassere alle sadler, for at ride uden
Noget andet, der kan få smilet frem på mine læber, er at der ikke var nogen, der troede jeg ville have ham så længe.
Min mor troede, at det bare lige var et stadie jeg skulle over, eftersom jeg ikke kunne leve hestedrømmen ud som lille. Men var overbevist om, at jeg ville miste interessen, så snart jeg fik mig en kæreste. Og min far troede heller ikke jeg ville holde særlig længe, som hesteejer. Han mente simpelthen det ville være for hårdt for mig, og at jeg ville være for forfængelig, til at kunne muge osv.
Jeg blev hurtigt af den indstilling at "jeg skulle vise dem, skulle jeg". Og det har jeg bestemt også gjort, og begge har måtte krybe til korset, og give mig et klap på skulderen, for det stykke arbejde jeg har lagt i det, samt erkende hvilken fantastisk hest, jeg har fået tilgengæld!
I anledningen af vores 4-årsdag kom Epona.tv til et interview af os. Og det gik udmærket. Der var mange ting jeg ikke fik sagt, som jeg først kom i tanke om efterfølgende, og Masca var ikke så nem at arbejde med, pga min nervøsitet. Men vi klarede det da, og jeg er sikker på, at det nok skal blive godt alligevel! :)
Luise var helt forgabt i ham, og sagde at jeg ALDRIG måtte sælge ham, for han var da bare helt fantastisk, og knyttet til mig på en helt speciel måde. Og hvis salg skulle komme på tale, skulle jeg lige ringe til hende x) Men bare rolig. Han kommer ingen steder! :)
Vi talte lidt om, at jeg var helt nybegynder i hestefaget, da jeg fik ham, og aldrig har gået på rideskole, eller redet undervisning. Og Luise mente, ligesom alle andre, at jeg havde gjort et fantastisk stykke arbejde, og at jeg måtte have et vist talent for arbejdet med heste, siden jeg kunne udrette dette mirakel næsten kun af mig selv <3
Så Masca min skat, tak for de 4 år, håber der kommer mange flere! <3
søndag den 21. august 2011
Kiropraktor = ny hest!
Fredag d. 19-8.2011 havde jeg dyrlæge og kiropraktor Brian Mossin ude til Masca. Det havde jeg besluttet og give mig selv i fødselsdagsgave, og 4-årsdagsgave til Masca og jeg. (Har fødselsdag d. 18.08, og vi har årsdag d. 26.08)
Brian skulle komme om formiddagen, men aftalen blev rykket til om eftermiddagen, da han skulle ud til en mere, der hvor jeg står, og så kunne vi splitte benzinen, og jeg skulle alligevel ikke noget den dag :)
Jeg havde forventet, at Brian havde mange ting at påpege på Masca, skævt kryds, låste sider, og ondt i ryggen pga tidligere dårlige sadler.
Men nej. Han havde faktisk ikke det store og sige. Der var en enkelt stivhed i lænden, som han gav mig nogle løsgørende øvelser til, og ellers fandt han ikke noget.
Han så han i "aktion" i både skridt og trav, og mente at han havde nogle gode gangarter, og trådte godt igennem, samt havde en god balance, i både skridt og trav.
Jeg fik igen bekræftet, at Masca IKKE er islænder, selvom mange tror det. Men hvis man kigger godt efter er der altså forskel! Dette mente Brian bestemt også, og ikke nok med det, sagde han, at der også var stor forskel på Mascas bækken og islænderen - og andre heste i det hele taget. Lidt spændende synes jeg :)
Grundet kiropraktorbehandlingen fredag, fik bassen fri lørdag, hvor jeg kun lige lavede de løsgørende øvelser med ham.
Men søndag var det på den igen! Jeg ville træne dressur på banen i det gode vejr, og startede ud fra jorden. Jeg tog først venstre rundt, og så snart jeg bad ham søge frem og ned gjorde han det! Og da jeg bad ham om en stilling bøjning, gik det så fint, og han tilbød selv en versade, og jeg sagde da ikke nej :p Han var blød som smør! Og vi gik versade langs begge langsider, uden problemer, spørg mig lige om jeg var stolt?! Han var dog mere stiv til højre side, og vi øvede bare det sædvanlige frem og ned. Det var også denne side Brian mente at der var en stivhed. Så med rette træning skal vi nok nå versaden til denne side også, og jeg GLÆDER mig! :p
Brian skulle komme om formiddagen, men aftalen blev rykket til om eftermiddagen, da han skulle ud til en mere, der hvor jeg står, og så kunne vi splitte benzinen, og jeg skulle alligevel ikke noget den dag :)
Jeg havde forventet, at Brian havde mange ting at påpege på Masca, skævt kryds, låste sider, og ondt i ryggen pga tidligere dårlige sadler.
Men nej. Han havde faktisk ikke det store og sige. Der var en enkelt stivhed i lænden, som han gav mig nogle løsgørende øvelser til, og ellers fandt han ikke noget.
Han så han i "aktion" i både skridt og trav, og mente at han havde nogle gode gangarter, og trådte godt igennem, samt havde en god balance, i både skridt og trav.
Jeg fik igen bekræftet, at Masca IKKE er islænder, selvom mange tror det. Men hvis man kigger godt efter er der altså forskel! Dette mente Brian bestemt også, og ikke nok med det, sagde han, at der også var stor forskel på Mascas bækken og islænderen - og andre heste i det hele taget. Lidt spændende synes jeg :)
Grundet kiropraktorbehandlingen fredag, fik bassen fri lørdag, hvor jeg kun lige lavede de løsgørende øvelser med ham.
Men søndag var det på den igen! Jeg ville træne dressur på banen i det gode vejr, og startede ud fra jorden. Jeg tog først venstre rundt, og så snart jeg bad ham søge frem og ned gjorde han det! Og da jeg bad ham om en stilling bøjning, gik det så fint, og han tilbød selv en versade, og jeg sagde da ikke nej :p Han var blød som smør! Og vi gik versade langs begge langsider, uden problemer, spørg mig lige om jeg var stolt?! Han var dog mere stiv til højre side, og vi øvede bare det sædvanlige frem og ned. Det var også denne side Brian mente at der var en stivhed. Så med rette træning skal vi nok nå versaden til denne side også, og jeg GLÆDER mig! :p
lørdag den 13. august 2011
Masca - en spøjs pony
Masca er pg bliver en ener! INGEN kan måle sig med ham.Og slet ingen vil nogen sinde kunne erstatte min afsindigt skøre, frække tossede pony!
Man keder sig aldrig i hans selskab, han finder altid på et eller andet skørt. Og d.7. august skulle da heller ikke være en undtagelse. Det var den første dag jeg havde med ham i 14 dage, hvor jeg havde været i Bulgarien, og min veninde havde passet ham.
Jeg gik ned på folden for at hente ham, og han kom mig glad i møde, som han plejer. Og alt gik rigtig fint, indtil jeg ville sætte ham i boksen, for at give ham mad. Dette gjorde han under stor protest og fik mast sig ud af boksdøren. Herefter jordede han ud af stalden og op til folden (heldigvis er folden ikke ret langt væk).
Jeg kunne ikke andet end og grine af dette lille stunt. Tænkte ved mig selv at det var typisk Masca, og gik storsmilende ud efter min "bortløbne" pony, som kom travende hen imod mig med ørene fremme, ligesom han ville sige "Velkommen hjem mor" :p
Jeg har tidligere skrevet, at Masca er en enmandshest, og at selv min HMS underviser har nævnt det. Dette fik jeg bekræftet endnu mere i dag.
Jeg stod og talte med min veninde, om at Masca er en dejlig dejlig hest. Hun siger så, at han er nervøst anlagt, og jeg kigger på hende som om jeg hun var fra månen.Det er OVERHOVEDET ikke min opfattelse af ham. Jeg mener selv, at han er en meget afbalanceret rolig pony, som finder sig i det meste. Og mange andre er enig med mig heri, og jeg søger derfor en forklaring på hendes påstand.
Hun fortæller, at hun har problemer med at komme til ham på folden, for at mærke om hans mankekam er hård (vi holder meget øje med om hans mankekam er hård eller blød, da han lider af EMS).
Og forleden havde jeg lukket hendes og min hest ind, fordi de frøs i regnen. Hun skulle så lukke dem ud igen et par timer senere, og jeg havde så spurgt, om hun ville give Masca dækken på, hvis han var tør. Da hun så trak ham ud af boksen og satte ham på staldgangen, for at give ham dækken på havde han næsten sitret.
Jeg forstår ikke hvor denne nervøsitet kommer fra. Specielt fordi hun aldrig har gjort ham noget ondt. Og jeg tror ærligt talt ikke jeg vil gøre synderligt meget ved det, da den eneste måde jeg kan se, at jeg kan træne det ud af ham, er at han skal "passes" noget oftere, og håndteres oftere af andre. Og det er jeg ikke interesseret i, da han jo er MIN hest.
Så længe han kan trækkes ind og ud af vores staldpasser.
Men jeg undres nu stadig?
Man keder sig aldrig i hans selskab, han finder altid på et eller andet skørt. Og d.7. august skulle da heller ikke være en undtagelse. Det var den første dag jeg havde med ham i 14 dage, hvor jeg havde været i Bulgarien, og min veninde havde passet ham.
Jeg gik ned på folden for at hente ham, og han kom mig glad i møde, som han plejer. Og alt gik rigtig fint, indtil jeg ville sætte ham i boksen, for at give ham mad. Dette gjorde han under stor protest og fik mast sig ud af boksdøren. Herefter jordede han ud af stalden og op til folden (heldigvis er folden ikke ret langt væk).
Jeg kunne ikke andet end og grine af dette lille stunt. Tænkte ved mig selv at det var typisk Masca, og gik storsmilende ud efter min "bortløbne" pony, som kom travende hen imod mig med ørene fremme, ligesom han ville sige "Velkommen hjem mor" :p
Jeg har tidligere skrevet, at Masca er en enmandshest, og at selv min HMS underviser har nævnt det. Dette fik jeg bekræftet endnu mere i dag.
Jeg stod og talte med min veninde, om at Masca er en dejlig dejlig hest. Hun siger så, at han er nervøst anlagt, og jeg kigger på hende som om jeg hun var fra månen.Det er OVERHOVEDET ikke min opfattelse af ham. Jeg mener selv, at han er en meget afbalanceret rolig pony, som finder sig i det meste. Og mange andre er enig med mig heri, og jeg søger derfor en forklaring på hendes påstand.
Hun fortæller, at hun har problemer med at komme til ham på folden, for at mærke om hans mankekam er hård (vi holder meget øje med om hans mankekam er hård eller blød, da han lider af EMS).
Og forleden havde jeg lukket hendes og min hest ind, fordi de frøs i regnen. Hun skulle så lukke dem ud igen et par timer senere, og jeg havde så spurgt, om hun ville give Masca dækken på, hvis han var tør. Da hun så trak ham ud af boksen og satte ham på staldgangen, for at give ham dækken på havde han næsten sitret.
Jeg forstår ikke hvor denne nervøsitet kommer fra. Specielt fordi hun aldrig har gjort ham noget ondt. Og jeg tror ærligt talt ikke jeg vil gøre synderligt meget ved det, da den eneste måde jeg kan se, at jeg kan træne det ud af ham, er at han skal "passes" noget oftere, og håndteres oftere af andre. Og det er jeg ikke interesseret i, da han jo er MIN hest.
Så længe han kan trækkes ind og ud af vores staldpasser.
Men jeg undres nu stadig?
Abonner på:
Opslag (Atom)