Hold da op, hvor tiden dog bare løber fra en, det er allerede over et halvt år siden jeg har skrevet her sidst, og der er sket rigtig meget siden da.
Masca flyttede jo november til et sted, som efter sigende, skulle være super godt, og tage hensyn til Mascas specielle behov. Jeg måtte desværre i februar indse, at stedet ikke levede op til mine forventninger - overhovedet, og han måtte derfor "akut" flyttes.
Han er nu kommet ud på Søbjerggård at stå, og der stortrives han. Vi nyder godt af selskabet derude, faciliteterne og ikke mindst stranden, som ligger blot et stenkast derfra :p
Som skrevet i de tidligere indlæg, så er Masca jo desværre kronisk forfangen, og lider af EMS. Vi har derfor brugt det sidste 1½ år på, at få de forbandede fedtdepoter væk - and guess what. DE ER VÆK. Min foderkonsulent har været ude og kigge på ham for et par måneder siden, og hun var lige ved at falde bag over, af begejstring over hans fremskridt. Og så kan man jo altså ikke lade være med at blive lidt stolt som pony-mor <3
Desværre er det gået så godt at han nu er blevet for tynd, og jeg synes ikke rigtig at han tager på, hvilket jeg jo selvfølgelig er lidt ked af og bekymret for. Så jeg har ringet til min foderkonsulent, og bedt om råd. Jeg skal nu sætte ham lidt op i både lucerne og wrap, og så må vi se hvad der sker. Han skal nok også tjekkes for orm, og behandles for det. Og så må vi se, hvad der sker.
Håber på at min foderkonsulent, og en anden rigtig dygtig foderspecialist kan komme forbi d. 20.7, og kigge på ham, så vi kan vurdere, hvad der er behov for :)
God "sommer" :)
onsdag den 11. juli 2012
tirsdag den 5. juni 2012
søndag den 1. januar 2012
Året der gik!
Nu er det blevet 1. januar, og et år er atter gået med Masca. Det er derfor blevet tid til at tænke tilbage på det år, som gik.
Aller først vil jeg dog ønske min dejlige pony tillykke med hans 11-års fødselsdag.
Året 2011 har budt os på meget. Både gode og dårlige ting, samt spændende udfordringer.
Det startede faktisk med en forstoppelse i januar, hvor hans kostvaner blev lavet fuldstændig om fra musli, til et minimum af sukker i foder bestående af lucerne, roepiller, vitaminer og selvfølgelig hø.
Vi begyndte på akademisk dressur i marts, hvor vi har arbejdet med stilling bøjning, versader samt arbejdet med sædet - at stoppe for hjælpen i sædet. Dette er egentlig gået meget godt, men må indrømme, at jeg er blevet lidt doven på punktet. Synes vi er gået i stå, og kan ikke rigtig komme videre, med at stoppe for sædet. Han reagerer, men mangler de sidste 10%.
I foråret fik jeg et opkald af en veninde, som var bekymret for Masca, og havde en mistanke om, at han måske kunne være forfangen. Alarmklokkerne ringede selvfølgelig straks, og der blev bestilt akut dyrlæge. Det viste sig og være kronisk forfangenhed, som betyder at hovbenet er drejet. Hans sygdomsforløb var utrolig kort, 5 dage var han på smertestillende og efter 6 uger var han i genoptræning (uden rytter), og efter 8 uger med rytter.
Året har bragt mig en virkelig dygtig Horsemanshiptræner, som VIRKELIG har hjulpet, og sat skub i nogle ting. Hun har taget mig totalt med storm, og har lært Masca og jeg så meget. Slutmålet er at kunne ligge på kommando. Men vejen dertil er lang, og der er en masse små spændende stop vi skal kigge på inden. Men håber at til sommer, er tiden hvor vi måske begynder <3
Men indtil videre på 4 undervisningsgange har hun lært ham at blive longeret, longeret mellem spande i 8-taller (startede med stole, men er nu udskiftet med spande) - han kan i både skridt og trav. Indparkering kan han snart, gå kontrolleret over bomme (jeg kan vælge hvilket ben han træder over med) og bakke tilbage igen, snart med alle 4. Han er påbegyndt at gå sidelæns med lille signal fra sticken, samt synkroniseringsøvelser.
På vores 4-års dag fik vi besøg af Luise fra Epona, til en optagelse, til deres reportage
"Sådan har jeg hest 2011". Det var super spændende og få lov til at fortælle om Masca til hele Danmark. Og få respons fra både Luise om vores forhold, men også de, der har skrevet til indslaget på Epona.tv og andre kommentarer, som jeg har fået hvis Masca er blevet genkendt. Det er super spændende!
I november blev det flyttedag for Masca, da jeg har fundet et sted, som vil lave en Horsemanshiprideskole, og derfor er et sted lige for mig! Ud over det, går hun meget op i heste med specielle behov - specielt EMS og forfangenhed. Så Masca vil alle dage komme til at blive taget hensyn til mht fold, foder og wrap. Det er så skønt.
Nu her inden årsskiftet blev Masca en fuldkommen Simple Balance hest, og har det så naturligt som jeg kan give ham inden for givne rammer. Han står på en blanding af tørv og træpiller i sin boks. Som er en super lækker tør og fjedrende bund. Han får 8 kg wrap til natten, roepiller, lucerne fra Simple Balance og vitaminer fra Simple Balance også.
Jeg glæder mig til han har fået vitaminerne i noget tid, så jeg kan se, om der kommer ændringer i hans huld og pels. Herudover er han selvfølgelig på fold så mange timer som muligt, hvor han har adgang til halm.
Lidt om det forgangne år, vi glæder os til det nye.
Mit nytårsfortsæt med ham må klart være MERE TRÆNING.
Aller først vil jeg dog ønske min dejlige pony tillykke med hans 11-års fødselsdag.
Året 2011 har budt os på meget. Både gode og dårlige ting, samt spændende udfordringer.
Det startede faktisk med en forstoppelse i januar, hvor hans kostvaner blev lavet fuldstændig om fra musli, til et minimum af sukker i foder bestående af lucerne, roepiller, vitaminer og selvfølgelig hø.
Vi begyndte på akademisk dressur i marts, hvor vi har arbejdet med stilling bøjning, versader samt arbejdet med sædet - at stoppe for hjælpen i sædet. Dette er egentlig gået meget godt, men må indrømme, at jeg er blevet lidt doven på punktet. Synes vi er gået i stå, og kan ikke rigtig komme videre, med at stoppe for sædet. Han reagerer, men mangler de sidste 10%.
I foråret fik jeg et opkald af en veninde, som var bekymret for Masca, og havde en mistanke om, at han måske kunne være forfangen. Alarmklokkerne ringede selvfølgelig straks, og der blev bestilt akut dyrlæge. Det viste sig og være kronisk forfangenhed, som betyder at hovbenet er drejet. Hans sygdomsforløb var utrolig kort, 5 dage var han på smertestillende og efter 6 uger var han i genoptræning (uden rytter), og efter 8 uger med rytter.
Året har bragt mig en virkelig dygtig Horsemanshiptræner, som VIRKELIG har hjulpet, og sat skub i nogle ting. Hun har taget mig totalt med storm, og har lært Masca og jeg så meget. Slutmålet er at kunne ligge på kommando. Men vejen dertil er lang, og der er en masse små spændende stop vi skal kigge på inden. Men håber at til sommer, er tiden hvor vi måske begynder <3
Men indtil videre på 4 undervisningsgange har hun lært ham at blive longeret, longeret mellem spande i 8-taller (startede med stole, men er nu udskiftet med spande) - han kan i både skridt og trav. Indparkering kan han snart, gå kontrolleret over bomme (jeg kan vælge hvilket ben han træder over med) og bakke tilbage igen, snart med alle 4. Han er påbegyndt at gå sidelæns med lille signal fra sticken, samt synkroniseringsøvelser.
På vores 4-års dag fik vi besøg af Luise fra Epona, til en optagelse, til deres reportage
"Sådan har jeg hest 2011". Det var super spændende og få lov til at fortælle om Masca til hele Danmark. Og få respons fra både Luise om vores forhold, men også de, der har skrevet til indslaget på Epona.tv og andre kommentarer, som jeg har fået hvis Masca er blevet genkendt. Det er super spændende!
I november blev det flyttedag for Masca, da jeg har fundet et sted, som vil lave en Horsemanshiprideskole, og derfor er et sted lige for mig! Ud over det, går hun meget op i heste med specielle behov - specielt EMS og forfangenhed. Så Masca vil alle dage komme til at blive taget hensyn til mht fold, foder og wrap. Det er så skønt.
Nu her inden årsskiftet blev Masca en fuldkommen Simple Balance hest, og har det så naturligt som jeg kan give ham inden for givne rammer. Han står på en blanding af tørv og træpiller i sin boks. Som er en super lækker tør og fjedrende bund. Han får 8 kg wrap til natten, roepiller, lucerne fra Simple Balance og vitaminer fra Simple Balance også.
Jeg glæder mig til han har fået vitaminerne i noget tid, så jeg kan se, om der kommer ændringer i hans huld og pels. Herudover er han selvfølgelig på fold så mange timer som muligt, hvor han har adgang til halm.
Lidt om det forgangne år, vi glæder os til det nye.
Mit nytårsfortsæt med ham må klart være MERE TRÆNING.
torsdag den 29. december 2011
onsdag den 14. december 2011
Glædelig jul! Og god læselyst...
Det er nu et godt stykke tid siden, at jeg har fået taget mig sammen til at skrive, og der er sket en masse siden sidste gang jeg skrev.
Masca er nu i november blevet flyttet til en ny stald - af flere årsager. Den primære årsag var at det var en nystartet stald, som ville lægge fokus på forfangenhed og EMS. Det er jo noget jeg virkelig kan bruge til noget, og måske være med til at udbrede viden omkring emnet endnu mere.
En anden årsag til flytningen var at der på dette sted fandtes et ridehus, og jeg snakker super godt med udlejeren.
På stedet skal der oprettes en rideskole - HMS, hvilket jeg glæder mig umådeligt til! Håber at jeg kan få lov til at få et "tumlingehold"' det kunne være så hyggeligt :)
Flytningen gik godt, og Masca trives. Han står nu på en bund af tørv og træpiller, og jeg er bare så glad for den! Dejlig tør, let og muge, fjedrende og økonomisk.
Han får nu etap i stedet for hø og er ude i mange flere timer end ved det gamle sted. Jeg kan træne mere med ham på grund af ridehuset, og det har virkelig hjulpet på hans forbrænding. Han får nemlig nu 8 kg wrap uden problemer - dejligt bløde fedtdepoter. Men vil heller ikke give han mere, idet jeg ikke ønsker at han bliver for rund.
Masca er nu i november blevet flyttet til en ny stald - af flere årsager. Den primære årsag var at det var en nystartet stald, som ville lægge fokus på forfangenhed og EMS. Det er jo noget jeg virkelig kan bruge til noget, og måske være med til at udbrede viden omkring emnet endnu mere.
En anden årsag til flytningen var at der på dette sted fandtes et ridehus, og jeg snakker super godt med udlejeren.
På stedet skal der oprettes en rideskole - HMS, hvilket jeg glæder mig umådeligt til! Håber at jeg kan få lov til at få et "tumlingehold"' det kunne være så hyggeligt :)
Flytningen gik godt, og Masca trives. Han står nu på en bund af tørv og træpiller, og jeg er bare så glad for den! Dejlig tør, let og muge, fjedrende og økonomisk.
Han får nu etap i stedet for hø og er ude i mange flere timer end ved det gamle sted. Jeg kan træne mere med ham på grund af ridehuset, og det har virkelig hjulpet på hans forbrænding. Han får nemlig nu 8 kg wrap uden problemer - dejligt bløde fedtdepoter. Men vil heller ikke give han mere, idet jeg ikke ønsker at han bliver for rund.
mandag den 19. september 2011
Den svære kunst at galopere
Piece of cake vil nogle måske mene.
Men for Masca og jeg (specielt) har det været en kæmpe udfordring. Og vi er stadig langt fra slutmålet. Men derfor er jeg nu stadig stolt af dagens bedrifter, og vil derfor gerne forevige mindet i denne blog.
Har længe døjet med en angst for galoppen. Egentlig ikke for nogen specifik og håndgribelig grund. Nok mest af alt at jeg ikke er bekendt med denne gangart, og så har fået mig en lille ponyfræser, som har fin balance til sig selv, men med en ubalanceret rytter bliver det svært.
Synes egentlig selv, at det er virkelig ærgerligt, da jeg er ret vild med gangarten - elsker at kigge på dens bløde svævende bevægelser, samt de få gange jeg har galoperet, kunne jeg mærke at det er en gangart, der med træning vil blive min absolut yndlings.
Jeg besluttede mig for et par dage siden at det nu skulle være nu. Jeg har lært så meget gennem sommeren, heriblandt;
Jeg har kigget efter forskellige metoder, for at få det til at lykkes. Og en af dem var ryttercoaching, ved Camilla Stormont. Men jeg er måske også lidt for nærig, hvis det er et problem jeg kan løse selv.
Det var også en af grundene til at det skal være nu. For det første, fordi jeg har modet lige nu (så meget, som jeg nu engang kan have), og fordi at Camilla er på Fyn i efterårsferien, og kan hjælpe der, hvis jeg skulle miste modet igen.
På grund af min beslutsomhed, har jeg i dag væbnet mig med min hackamore, sikkerhedsvest, og en ordentlig spand mod, for at få det til at lykkes.
Og det blev da til lidt galop. Jeg ansprang ham 3 gange. (Vi galoperede hvad der svarer til en kortside per gang, men på langsiden - vi skal jo starte et sted, og hellere starte småt og succesfuldt, end stort og ende i kaos).
Sidste anspring var med bukkespring, og en lidt hidsig pony. Derfor blev det til det sidste, for i dag. For ikke at presse citronen for meget..
Det var super skønt, og har fået lidt mere mod på at prøve igen :)
Men for Masca og jeg (specielt) har det været en kæmpe udfordring. Og vi er stadig langt fra slutmålet. Men derfor er jeg nu stadig stolt af dagens bedrifter, og vil derfor gerne forevige mindet i denne blog.
Har længe døjet med en angst for galoppen. Egentlig ikke for nogen specifik og håndgribelig grund. Nok mest af alt at jeg ikke er bekendt med denne gangart, og så har fået mig en lille ponyfræser, som har fin balance til sig selv, men med en ubalanceret rytter bliver det svært.
Synes egentlig selv, at det er virkelig ærgerligt, da jeg er ret vild med gangarten - elsker at kigge på dens bløde svævende bevægelser, samt de få gange jeg har galoperet, kunne jeg mærke at det er en gangart, der med træning vil blive min absolut yndlings.
Jeg besluttede mig for et par dage siden at det nu skulle være nu. Jeg har lært så meget gennem sommeren, heriblandt;
- Versader
- Podie
- Synkronisering
- Longering
- Ride i bidløs
Jeg har kigget efter forskellige metoder, for at få det til at lykkes. Og en af dem var ryttercoaching, ved Camilla Stormont. Men jeg er måske også lidt for nærig, hvis det er et problem jeg kan løse selv.
Det var også en af grundene til at det skal være nu. For det første, fordi jeg har modet lige nu (så meget, som jeg nu engang kan have), og fordi at Camilla er på Fyn i efterårsferien, og kan hjælpe der, hvis jeg skulle miste modet igen.
På grund af min beslutsomhed, har jeg i dag væbnet mig med min hackamore, sikkerhedsvest, og en ordentlig spand mod, for at få det til at lykkes.
Og det blev da til lidt galop. Jeg ansprang ham 3 gange. (Vi galoperede hvad der svarer til en kortside per gang, men på langsiden - vi skal jo starte et sted, og hellere starte småt og succesfuldt, end stort og ende i kaos).
Sidste anspring var med bukkespring, og en lidt hidsig pony. Derfor blev det til det sidste, for i dag. For ikke at presse citronen for meget..
Det var super skønt, og har fået lidt mere mod på at prøve igen :)
fredag den 2. september 2011
"Totalt yndlingspony, og arbejde med!"
Kan slet ikke få armene ned, efter dagens undervisning i dag! Det var simpelthen så spændende og fantastisk, at se, mærke og prøve hvor meget der kan ske på blot en time.
Har virkelig også nu i dag set, hvor meget mere Horsemanship virker for Masca og jeg, end alt andet. Det tager 2 minutter før han fanger, hvad han skal, og vi føler os bare bedre tilpas i dette element!
Undervisningen i dag, var meget alsidig, og vi lavede 3 forskellige øvelser.
Først lærte jeg og sende Masca i 8-taller rundt om havestole. Han er simpelthen så kvik, og fangede den første gang Tine prøvede. Men da jeg selv skulle prøve, var jeg noget usikker, og fik ikke gjort det helt rigtigt, men fordi Masca havde fanget den og er sådan en skøn pony, så hjalp han mig igennem, selvom jeg ikke kunne finde ud af det. Han er simpelthen bare for fantastisk altså!
Efter denne øvelse, lærte vi at han skulle gå lige frem, og bakke, med kun et ganske let pres i rebgrimen, som skulle gøre den daglige træning bedre, men også være med til, at gøre podietræningen lettere.
Vi havde fundet en rampe, som vi mente han skulle gå op af, og efter 5 minutters træning med frem og tilbage for let pres-øvelsen skulle jeg prøve og føre ham op på podiet. Og han var bare så dygtig, og gik lige op på rampen, og stod lige så fint og beskuede verden! Überdejlige pony!
Sidste øvelse var synkroniseringsøvelse- eller et forstadie hertil. Virkelig spændende og svær øvelse! Det er meningen med denne øvelse, at Masca og jeg til sidst kan lave frihedsdressur, og nøøøøøj, hvor jeg dog bare glæder mig!
Tine arbejdede lige et par minutter med ham først, og han fangede igen ideen lynhurtigt, og Tine udbrød "Totalt yndlingspony, at arbejde med!" Hold kæft, hvor var mor her bare stolt! Har jo altid vidst, at han var kvik, men at hun også kan se det, og siger det er bare så skønt.
Glæder mig allerede til at komme ud og træne igen i morgen, men også at Tine kommer igen om 6 uger, hvad mon hun så har med af spændende øvelser?
Har virkelig også nu i dag set, hvor meget mere Horsemanship virker for Masca og jeg, end alt andet. Det tager 2 minutter før han fanger, hvad han skal, og vi føler os bare bedre tilpas i dette element!
Undervisningen i dag, var meget alsidig, og vi lavede 3 forskellige øvelser.
Først lærte jeg og sende Masca i 8-taller rundt om havestole. Han er simpelthen så kvik, og fangede den første gang Tine prøvede. Men da jeg selv skulle prøve, var jeg noget usikker, og fik ikke gjort det helt rigtigt, men fordi Masca havde fanget den og er sådan en skøn pony, så hjalp han mig igennem, selvom jeg ikke kunne finde ud af det. Han er simpelthen bare for fantastisk altså!
Efter denne øvelse, lærte vi at han skulle gå lige frem, og bakke, med kun et ganske let pres i rebgrimen, som skulle gøre den daglige træning bedre, men også være med til, at gøre podietræningen lettere.
Vi havde fundet en rampe, som vi mente han skulle gå op af, og efter 5 minutters træning med frem og tilbage for let pres-øvelsen skulle jeg prøve og føre ham op på podiet. Og han var bare så dygtig, og gik lige op på rampen, og stod lige så fint og beskuede verden! Überdejlige pony!
Sidste øvelse var synkroniseringsøvelse- eller et forstadie hertil. Virkelig spændende og svær øvelse! Det er meningen med denne øvelse, at Masca og jeg til sidst kan lave frihedsdressur, og nøøøøøj, hvor jeg dog bare glæder mig!
Tine arbejdede lige et par minutter med ham først, og han fangede igen ideen lynhurtigt, og Tine udbrød "Totalt yndlingspony, at arbejde med!" Hold kæft, hvor var mor her bare stolt! Har jo altid vidst, at han var kvik, men at hun også kan se det, og siger det er bare så skønt.
Glæder mig allerede til at komme ud og træne igen i morgen, men også at Tine kommer igen om 6 uger, hvad mon hun så har med af spændende øvelser?
fredag den 26. august 2011
Tiden flyver, 4 år i dag med min bedste ven!
Jeg har de seneste dage tænkt utrolig meget på denne dag, og hvordan vores 4 år sammen har været. De har været med blandede følelser og oplevelser, på både godt og ondt. Men alle de gode oplevelser jeg har sammen med Masca, overskygger de trælse ting, der indimellem har været.
Det har været hårdt, og få hest. Og det har været hårdt og få hest som nybegynder. det har været hårdt, psykisk, tidsmæssigt og økonomisk. Men selvom det har været hårdt til tider, ville jeg ikke gøre det om. Aldrig. Kan slet ikke forestille, mig en verden uden Masca.
Jeg har lagt hovedet i blød, og reflekteret over, hvordan jeg har holdt hest igennem disse 4 år. Og er blevet lidt overrasket, over min udvikling, og måden jeg begyndte på.
Dengang jeg fik Masca, var det normalt, der hvor han stod, at hestene blev fodret med korn, stod på græs hele sommeren, uden vitaminer ved siden, fik en "tilfældig" sadel, som man lige selv vurderede om passede nogenlunde. Smed kom med jævne mellemrum, men ikke noget fast, og bid var en selvfølge.
Alt dette er der blevet lavet fuldstændig om for mig, som hesteejer, igennem disse 4 år. Jeg startede jo som grøn, og fandt min erfaring gennem andres, og jeg har været sammen med mange forskellige hestefolk gennem tiden, og har høstet "det bedste" fra dem hver, og dannet til min egen mening,
Dengang jeg fik Masca havde jeg aldrig hørt om ordet, tillidstræning, horsemanship eller jordarbejde (udover longering). Men var alligevel klar over, at jeg ville omgås, og opdrage min hest med kærlighed og respekt. Hvilket jo egentlig er det horsemanship bygger på.
I og med, at hans fortid ikke er den bedste, brugte jeg utrolig meget tid, på folden sammen med ham. Gik en masse ture, hyggede med ham på banen i stalden, og alle andre steder, jeg kunne komme til det. Også selvom andre mente at det næsten var spild af tid, da han nok skulle blive fin, han skulle bare arbejdes frem til det. Men min holdning var en anden, og gjorde det derfor anderledes, hvilket jeg kan høste de lækre frugter af nu, hvor jeg har en hest, som elsker mig ubetinget, og vil gå igennem ild og vand for mig. Og jeg har det på samme måde omvendt.
Gennem mine 4 år, som hesteejer har jeg lært utrolig meget om mig selv, som person. Og jeg har udviklet mig utrolig meget personligt, og blevet mere ansvarsfuld blandt andet. Men jeg er også blevet mere selvsikker, og glad, da Masca udfylder et tomrum, som jeg havde før.
Men udover dette, har jeg udviklet mig enormt som hesteejer også. Jeg er gået fra at være en blåøjet uerfaren pige, til at være eftertænksom og i mange henseender erfaren.
Det er spændende og kigge tilbage og se udviklingen fra uerfaren bidrytter, til en, der bliver bevidst om biddets effekt, og derfor smider det. Hvordan korn som var en "almindelighed" bliver bandlyst i kosten. Hvordan man går fra selv at vurdere sadlens tilpasning, til at rådføre sig med en kyndig herfor, og derefter kassere alle sadler, for at ride uden
Noget andet, der kan få smilet frem på mine læber, er at der ikke var nogen, der troede jeg ville have ham så længe.
Min mor troede, at det bare lige var et stadie jeg skulle over, eftersom jeg ikke kunne leve hestedrømmen ud som lille. Men var overbevist om, at jeg ville miste interessen, så snart jeg fik mig en kæreste. Og min far troede heller ikke jeg ville holde særlig længe, som hesteejer. Han mente simpelthen det ville være for hårdt for mig, og at jeg ville være for forfængelig, til at kunne muge osv.
Jeg blev hurtigt af den indstilling at "jeg skulle vise dem, skulle jeg". Og det har jeg bestemt også gjort, og begge har måtte krybe til korset, og give mig et klap på skulderen, for det stykke arbejde jeg har lagt i det, samt erkende hvilken fantastisk hest, jeg har fået tilgengæld!
I anledningen af vores 4-årsdag kom Epona.tv til et interview af os. Og det gik udmærket. Der var mange ting jeg ikke fik sagt, som jeg først kom i tanke om efterfølgende, og Masca var ikke så nem at arbejde med, pga min nervøsitet. Men vi klarede det da, og jeg er sikker på, at det nok skal blive godt alligevel! :)
Luise var helt forgabt i ham, og sagde at jeg ALDRIG måtte sælge ham, for han var da bare helt fantastisk, og knyttet til mig på en helt speciel måde. Og hvis salg skulle komme på tale, skulle jeg lige ringe til hende x) Men bare rolig. Han kommer ingen steder! :)
Vi talte lidt om, at jeg var helt nybegynder i hestefaget, da jeg fik ham, og aldrig har gået på rideskole, eller redet undervisning. Og Luise mente, ligesom alle andre, at jeg havde gjort et fantastisk stykke arbejde, og at jeg måtte have et vist talent for arbejdet med heste, siden jeg kunne udrette dette mirakel næsten kun af mig selv <3
Så Masca min skat, tak for de 4 år, håber der kommer mange flere! <3
Det har været hårdt, og få hest. Og det har været hårdt og få hest som nybegynder. det har været hårdt, psykisk, tidsmæssigt og økonomisk. Men selvom det har været hårdt til tider, ville jeg ikke gøre det om. Aldrig. Kan slet ikke forestille, mig en verden uden Masca.
Jeg har lagt hovedet i blød, og reflekteret over, hvordan jeg har holdt hest igennem disse 4 år. Og er blevet lidt overrasket, over min udvikling, og måden jeg begyndte på.
Dengang jeg fik Masca, var det normalt, der hvor han stod, at hestene blev fodret med korn, stod på græs hele sommeren, uden vitaminer ved siden, fik en "tilfældig" sadel, som man lige selv vurderede om passede nogenlunde. Smed kom med jævne mellemrum, men ikke noget fast, og bid var en selvfølge.
Alt dette er der blevet lavet fuldstændig om for mig, som hesteejer, igennem disse 4 år. Jeg startede jo som grøn, og fandt min erfaring gennem andres, og jeg har været sammen med mange forskellige hestefolk gennem tiden, og har høstet "det bedste" fra dem hver, og dannet til min egen mening,
Dengang jeg fik Masca havde jeg aldrig hørt om ordet, tillidstræning, horsemanship eller jordarbejde (udover longering). Men var alligevel klar over, at jeg ville omgås, og opdrage min hest med kærlighed og respekt. Hvilket jo egentlig er det horsemanship bygger på.
I og med, at hans fortid ikke er den bedste, brugte jeg utrolig meget tid, på folden sammen med ham. Gik en masse ture, hyggede med ham på banen i stalden, og alle andre steder, jeg kunne komme til det. Også selvom andre mente at det næsten var spild af tid, da han nok skulle blive fin, han skulle bare arbejdes frem til det. Men min holdning var en anden, og gjorde det derfor anderledes, hvilket jeg kan høste de lækre frugter af nu, hvor jeg har en hest, som elsker mig ubetinget, og vil gå igennem ild og vand for mig. Og jeg har det på samme måde omvendt.
Gennem mine 4 år, som hesteejer har jeg lært utrolig meget om mig selv, som person. Og jeg har udviklet mig utrolig meget personligt, og blevet mere ansvarsfuld blandt andet. Men jeg er også blevet mere selvsikker, og glad, da Masca udfylder et tomrum, som jeg havde før.
Men udover dette, har jeg udviklet mig enormt som hesteejer også. Jeg er gået fra at være en blåøjet uerfaren pige, til at være eftertænksom og i mange henseender erfaren.
Det er spændende og kigge tilbage og se udviklingen fra uerfaren bidrytter, til en, der bliver bevidst om biddets effekt, og derfor smider det. Hvordan korn som var en "almindelighed" bliver bandlyst i kosten. Hvordan man går fra selv at vurdere sadlens tilpasning, til at rådføre sig med en kyndig herfor, og derefter kassere alle sadler, for at ride uden
Noget andet, der kan få smilet frem på mine læber, er at der ikke var nogen, der troede jeg ville have ham så længe.
Min mor troede, at det bare lige var et stadie jeg skulle over, eftersom jeg ikke kunne leve hestedrømmen ud som lille. Men var overbevist om, at jeg ville miste interessen, så snart jeg fik mig en kæreste. Og min far troede heller ikke jeg ville holde særlig længe, som hesteejer. Han mente simpelthen det ville være for hårdt for mig, og at jeg ville være for forfængelig, til at kunne muge osv.
Jeg blev hurtigt af den indstilling at "jeg skulle vise dem, skulle jeg". Og det har jeg bestemt også gjort, og begge har måtte krybe til korset, og give mig et klap på skulderen, for det stykke arbejde jeg har lagt i det, samt erkende hvilken fantastisk hest, jeg har fået tilgengæld!
I anledningen af vores 4-årsdag kom Epona.tv til et interview af os. Og det gik udmærket. Der var mange ting jeg ikke fik sagt, som jeg først kom i tanke om efterfølgende, og Masca var ikke så nem at arbejde med, pga min nervøsitet. Men vi klarede det da, og jeg er sikker på, at det nok skal blive godt alligevel! :)
Luise var helt forgabt i ham, og sagde at jeg ALDRIG måtte sælge ham, for han var da bare helt fantastisk, og knyttet til mig på en helt speciel måde. Og hvis salg skulle komme på tale, skulle jeg lige ringe til hende x) Men bare rolig. Han kommer ingen steder! :)
Vi talte lidt om, at jeg var helt nybegynder i hestefaget, da jeg fik ham, og aldrig har gået på rideskole, eller redet undervisning. Og Luise mente, ligesom alle andre, at jeg havde gjort et fantastisk stykke arbejde, og at jeg måtte have et vist talent for arbejdet med heste, siden jeg kunne udrette dette mirakel næsten kun af mig selv <3
Så Masca min skat, tak for de 4 år, håber der kommer mange flere! <3
søndag den 21. august 2011
Kiropraktor = ny hest!
Fredag d. 19-8.2011 havde jeg dyrlæge og kiropraktor Brian Mossin ude til Masca. Det havde jeg besluttet og give mig selv i fødselsdagsgave, og 4-årsdagsgave til Masca og jeg. (Har fødselsdag d. 18.08, og vi har årsdag d. 26.08)
Brian skulle komme om formiddagen, men aftalen blev rykket til om eftermiddagen, da han skulle ud til en mere, der hvor jeg står, og så kunne vi splitte benzinen, og jeg skulle alligevel ikke noget den dag :)
Jeg havde forventet, at Brian havde mange ting at påpege på Masca, skævt kryds, låste sider, og ondt i ryggen pga tidligere dårlige sadler.
Men nej. Han havde faktisk ikke det store og sige. Der var en enkelt stivhed i lænden, som han gav mig nogle løsgørende øvelser til, og ellers fandt han ikke noget.
Han så han i "aktion" i både skridt og trav, og mente at han havde nogle gode gangarter, og trådte godt igennem, samt havde en god balance, i både skridt og trav.
Jeg fik igen bekræftet, at Masca IKKE er islænder, selvom mange tror det. Men hvis man kigger godt efter er der altså forskel! Dette mente Brian bestemt også, og ikke nok med det, sagde han, at der også var stor forskel på Mascas bækken og islænderen - og andre heste i det hele taget. Lidt spændende synes jeg :)
Grundet kiropraktorbehandlingen fredag, fik bassen fri lørdag, hvor jeg kun lige lavede de løsgørende øvelser med ham.
Men søndag var det på den igen! Jeg ville træne dressur på banen i det gode vejr, og startede ud fra jorden. Jeg tog først venstre rundt, og så snart jeg bad ham søge frem og ned gjorde han det! Og da jeg bad ham om en stilling bøjning, gik det så fint, og han tilbød selv en versade, og jeg sagde da ikke nej :p Han var blød som smør! Og vi gik versade langs begge langsider, uden problemer, spørg mig lige om jeg var stolt?! Han var dog mere stiv til højre side, og vi øvede bare det sædvanlige frem og ned. Det var også denne side Brian mente at der var en stivhed. Så med rette træning skal vi nok nå versaden til denne side også, og jeg GLÆDER mig! :p
Brian skulle komme om formiddagen, men aftalen blev rykket til om eftermiddagen, da han skulle ud til en mere, der hvor jeg står, og så kunne vi splitte benzinen, og jeg skulle alligevel ikke noget den dag :)
Jeg havde forventet, at Brian havde mange ting at påpege på Masca, skævt kryds, låste sider, og ondt i ryggen pga tidligere dårlige sadler.
Men nej. Han havde faktisk ikke det store og sige. Der var en enkelt stivhed i lænden, som han gav mig nogle løsgørende øvelser til, og ellers fandt han ikke noget.
Han så han i "aktion" i både skridt og trav, og mente at han havde nogle gode gangarter, og trådte godt igennem, samt havde en god balance, i både skridt og trav.
Jeg fik igen bekræftet, at Masca IKKE er islænder, selvom mange tror det. Men hvis man kigger godt efter er der altså forskel! Dette mente Brian bestemt også, og ikke nok med det, sagde han, at der også var stor forskel på Mascas bækken og islænderen - og andre heste i det hele taget. Lidt spændende synes jeg :)
Grundet kiropraktorbehandlingen fredag, fik bassen fri lørdag, hvor jeg kun lige lavede de løsgørende øvelser med ham.
Men søndag var det på den igen! Jeg ville træne dressur på banen i det gode vejr, og startede ud fra jorden. Jeg tog først venstre rundt, og så snart jeg bad ham søge frem og ned gjorde han det! Og da jeg bad ham om en stilling bøjning, gik det så fint, og han tilbød selv en versade, og jeg sagde da ikke nej :p Han var blød som smør! Og vi gik versade langs begge langsider, uden problemer, spørg mig lige om jeg var stolt?! Han var dog mere stiv til højre side, og vi øvede bare det sædvanlige frem og ned. Det var også denne side Brian mente at der var en stivhed. Så med rette træning skal vi nok nå versaden til denne side også, og jeg GLÆDER mig! :p
lørdag den 13. august 2011
Masca - en spøjs pony
Masca er pg bliver en ener! INGEN kan måle sig med ham.Og slet ingen vil nogen sinde kunne erstatte min afsindigt skøre, frække tossede pony!
Man keder sig aldrig i hans selskab, han finder altid på et eller andet skørt. Og d.7. august skulle da heller ikke være en undtagelse. Det var den første dag jeg havde med ham i 14 dage, hvor jeg havde været i Bulgarien, og min veninde havde passet ham.
Jeg gik ned på folden for at hente ham, og han kom mig glad i møde, som han plejer. Og alt gik rigtig fint, indtil jeg ville sætte ham i boksen, for at give ham mad. Dette gjorde han under stor protest og fik mast sig ud af boksdøren. Herefter jordede han ud af stalden og op til folden (heldigvis er folden ikke ret langt væk).
Jeg kunne ikke andet end og grine af dette lille stunt. Tænkte ved mig selv at det var typisk Masca, og gik storsmilende ud efter min "bortløbne" pony, som kom travende hen imod mig med ørene fremme, ligesom han ville sige "Velkommen hjem mor" :p
Jeg har tidligere skrevet, at Masca er en enmandshest, og at selv min HMS underviser har nævnt det. Dette fik jeg bekræftet endnu mere i dag.
Jeg stod og talte med min veninde, om at Masca er en dejlig dejlig hest. Hun siger så, at han er nervøst anlagt, og jeg kigger på hende som om jeg hun var fra månen.Det er OVERHOVEDET ikke min opfattelse af ham. Jeg mener selv, at han er en meget afbalanceret rolig pony, som finder sig i det meste. Og mange andre er enig med mig heri, og jeg søger derfor en forklaring på hendes påstand.
Hun fortæller, at hun har problemer med at komme til ham på folden, for at mærke om hans mankekam er hård (vi holder meget øje med om hans mankekam er hård eller blød, da han lider af EMS).
Og forleden havde jeg lukket hendes og min hest ind, fordi de frøs i regnen. Hun skulle så lukke dem ud igen et par timer senere, og jeg havde så spurgt, om hun ville give Masca dækken på, hvis han var tør. Da hun så trak ham ud af boksen og satte ham på staldgangen, for at give ham dækken på havde han næsten sitret.
Jeg forstår ikke hvor denne nervøsitet kommer fra. Specielt fordi hun aldrig har gjort ham noget ondt. Og jeg tror ærligt talt ikke jeg vil gøre synderligt meget ved det, da den eneste måde jeg kan se, at jeg kan træne det ud af ham, er at han skal "passes" noget oftere, og håndteres oftere af andre. Og det er jeg ikke interesseret i, da han jo er MIN hest.
Så længe han kan trækkes ind og ud af vores staldpasser.
Men jeg undres nu stadig?
Man keder sig aldrig i hans selskab, han finder altid på et eller andet skørt. Og d.7. august skulle da heller ikke være en undtagelse. Det var den første dag jeg havde med ham i 14 dage, hvor jeg havde været i Bulgarien, og min veninde havde passet ham.
Jeg gik ned på folden for at hente ham, og han kom mig glad i møde, som han plejer. Og alt gik rigtig fint, indtil jeg ville sætte ham i boksen, for at give ham mad. Dette gjorde han under stor protest og fik mast sig ud af boksdøren. Herefter jordede han ud af stalden og op til folden (heldigvis er folden ikke ret langt væk).
Jeg kunne ikke andet end og grine af dette lille stunt. Tænkte ved mig selv at det var typisk Masca, og gik storsmilende ud efter min "bortløbne" pony, som kom travende hen imod mig med ørene fremme, ligesom han ville sige "Velkommen hjem mor" :p
Jeg har tidligere skrevet, at Masca er en enmandshest, og at selv min HMS underviser har nævnt det. Dette fik jeg bekræftet endnu mere i dag.
Jeg stod og talte med min veninde, om at Masca er en dejlig dejlig hest. Hun siger så, at han er nervøst anlagt, og jeg kigger på hende som om jeg hun var fra månen.Det er OVERHOVEDET ikke min opfattelse af ham. Jeg mener selv, at han er en meget afbalanceret rolig pony, som finder sig i det meste. Og mange andre er enig med mig heri, og jeg søger derfor en forklaring på hendes påstand.
Hun fortæller, at hun har problemer med at komme til ham på folden, for at mærke om hans mankekam er hård (vi holder meget øje med om hans mankekam er hård eller blød, da han lider af EMS).
Og forleden havde jeg lukket hendes og min hest ind, fordi de frøs i regnen. Hun skulle så lukke dem ud igen et par timer senere, og jeg havde så spurgt, om hun ville give Masca dækken på, hvis han var tør. Da hun så trak ham ud af boksen og satte ham på staldgangen, for at give ham dækken på havde han næsten sitret.
Jeg forstår ikke hvor denne nervøsitet kommer fra. Specielt fordi hun aldrig har gjort ham noget ondt. Og jeg tror ærligt talt ikke jeg vil gøre synderligt meget ved det, da den eneste måde jeg kan se, at jeg kan træne det ud af ham, er at han skal "passes" noget oftere, og håndteres oftere af andre. Og det er jeg ikke interesseret i, da han jo er MIN hest.
Så længe han kan trækkes ind og ud af vores staldpasser.
Men jeg undres nu stadig?
fredag den 22. juli 2011
Det der Horsemanship
Kender du det, når der er noget man bare så inderligt og brændende ønsker, men ikke kan opnå det, uanset hvor meget man prøver?
Sådan har jeg haft det længe!
Jeg har længe været frustreret over, at jeg ikke kunne longere Masca, uden at han skulle "angribe" mig.
Jeg har længe længtes efter og komme videre i tillidstræningen med Masca.
Jeg har længe ville lave diverse tricks med Masca, såsom at neje, men har ikke vidst hvordan.
Jeg har længe været på udkig efter en Horsemanshiptræner, uden held.
Alle disse længsler har jeg måske endelig en løsning på!
Jeg søgt med lys og lygte efter en træner i Horsemanship, som passede til mine værdier og holdninger i forhold til det at have hest. For Horsemanshipundervisning er et vidt begreb. Og der er ligeså mange dygtige undervisere som der er inkompetente. Og mange grene af begrebet, som udspringer som fx Parelli, Natural Horsemanship eller måske Monty Roberts.
Jeg var ved og aftale undervisning i Parelli for et par uger siden, men fortrød, da jeg efter nærmere eftertanke ikke mente at det var noget for mig alligevel. Kan ikke helt sætte mig ind de 9 lege, og deres funktion for MIG. Måske giver det mening for andre. Men for mig og min hest, mener jeg at disse er overflødige, og derfor vil Parellisystemet slet ikke fungere.
Monty Roberts vil jeg slet ikke kommentere ret meget på. Han har nogle gode pointer, men jeg synes at det der Join Up, er lige en tand for, jah. Hvad kalder man sådan noget? Det ved jeg ikke, men jeg ved dog at det bestemt IKKE er noget for mig og min hest.
Nej, jeg tror at Natural Horsemanship er noget, som jeg kan stå inde for, og dyrke med min hest. Og vi vil endda begge blive glade for det, det er jeg sikker på :)
Jeg har nu fundet en super sød underviser, som også er super dygtig! Jeg fik undervisning af hende for første gang her i eftermiddags, og jeg er bare så glad, og så imponeret over, hvad hun har kunne udrette på så kort tid!
Hun har en utrolig ro, at håndtere hestene med, og har godt styr på sin teori, som hun samtidig formår at formidle videre, så man forstår meningen i det hun siger. Og også kan se teorien i praksis, og hvordan den faktisk virker.
Det langsigtede mål med hendes undervisning, er for mig at kunne udføre tricks med Masca. Herunder, neje, ligge på kommando, sit, ryste hoved, og noget frihedsdressur.
Men inden disse ting kan komme på tale, er det en meget god ide, at få en basal ting som longering på plads. Derfor var det også en meget naturlig ting og begynde der i dag ved undervisningen.
Det var utrolig imponerende og fascinerende, og se hendes arbejde med Masca! Efter ganske kort tid forstod han, hvad det hele gik ud på, og gjorde herefter alt til UG. Det var så vildt. Og det at jeg selv kunne sende ham ud på en volte, uden først og skulle kæmpe med ham, var super fantastisk!
Tine roste ham meget, for sin lærenemhed, og ikke mindst både følsomhed, men også opmærksomhed på sin rytter. Og hun sagde, at det var spændende og observere vores arbejde sammen, og hvor meget han reagerer og afspejler sig i mig. Og hvor meget enmandshest han er :)
Det varmer om sådan et "moderhjerte" som mit, hvor min lille hest bare er mit et og alt :)
Tines generelle observation og mening af ham var at han er en rigtig dejlig hest, med et livfuldt glimt i øjet, og en hest, hvor der helst skal ske noget hele tiden. "En rigtig gadedreng" sagde hun :p
Men hun påpegede dog, at han havde noget stress. Ikke noget jeg har påført ham, men han stresser sig selv, ved at tonse sådan rundt i 5. gear, som han jo ofte gør. Hyperaktiv lille pony. Derfor viste Tine mig nogle øvelser, hvorpå jeg kan afhjælpe ham med denne stress.
Det passede ikke helt herren, da det indebar at man skulle stå stille i mere end 1 minut af gangen x)
Så nu er det bare i gang med træningen, så vi forhåbentlig kan komme skridtet videre trickstræning næste
gang!
Sådan har jeg haft det længe!
Jeg har længe været frustreret over, at jeg ikke kunne longere Masca, uden at han skulle "angribe" mig.
Jeg har længe længtes efter og komme videre i tillidstræningen med Masca.
Jeg har længe ville lave diverse tricks med Masca, såsom at neje, men har ikke vidst hvordan.
Jeg har længe været på udkig efter en Horsemanshiptræner, uden held.
Alle disse længsler har jeg måske endelig en løsning på!
Jeg søgt med lys og lygte efter en træner i Horsemanship, som passede til mine værdier og holdninger i forhold til det at have hest. For Horsemanshipundervisning er et vidt begreb. Og der er ligeså mange dygtige undervisere som der er inkompetente. Og mange grene af begrebet, som udspringer som fx Parelli, Natural Horsemanship eller måske Monty Roberts.
Jeg var ved og aftale undervisning i Parelli for et par uger siden, men fortrød, da jeg efter nærmere eftertanke ikke mente at det var noget for mig alligevel. Kan ikke helt sætte mig ind de 9 lege, og deres funktion for MIG. Måske giver det mening for andre. Men for mig og min hest, mener jeg at disse er overflødige, og derfor vil Parellisystemet slet ikke fungere.
Monty Roberts vil jeg slet ikke kommentere ret meget på. Han har nogle gode pointer, men jeg synes at det der Join Up, er lige en tand for, jah. Hvad kalder man sådan noget? Det ved jeg ikke, men jeg ved dog at det bestemt IKKE er noget for mig og min hest.
Nej, jeg tror at Natural Horsemanship er noget, som jeg kan stå inde for, og dyrke med min hest. Og vi vil endda begge blive glade for det, det er jeg sikker på :)
Jeg har nu fundet en super sød underviser, som også er super dygtig! Jeg fik undervisning af hende for første gang her i eftermiddags, og jeg er bare så glad, og så imponeret over, hvad hun har kunne udrette på så kort tid!
Hun har en utrolig ro, at håndtere hestene med, og har godt styr på sin teori, som hun samtidig formår at formidle videre, så man forstår meningen i det hun siger. Og også kan se teorien i praksis, og hvordan den faktisk virker.
Det langsigtede mål med hendes undervisning, er for mig at kunne udføre tricks med Masca. Herunder, neje, ligge på kommando, sit, ryste hoved, og noget frihedsdressur.
Men inden disse ting kan komme på tale, er det en meget god ide, at få en basal ting som longering på plads. Derfor var det også en meget naturlig ting og begynde der i dag ved undervisningen.
Det var utrolig imponerende og fascinerende, og se hendes arbejde med Masca! Efter ganske kort tid forstod han, hvad det hele gik ud på, og gjorde herefter alt til UG. Det var så vildt. Og det at jeg selv kunne sende ham ud på en volte, uden først og skulle kæmpe med ham, var super fantastisk!
Tine roste ham meget, for sin lærenemhed, og ikke mindst både følsomhed, men også opmærksomhed på sin rytter. Og hun sagde, at det var spændende og observere vores arbejde sammen, og hvor meget han reagerer og afspejler sig i mig. Og hvor meget enmandshest han er :)
Det varmer om sådan et "moderhjerte" som mit, hvor min lille hest bare er mit et og alt :)
Tines generelle observation og mening af ham var at han er en rigtig dejlig hest, med et livfuldt glimt i øjet, og en hest, hvor der helst skal ske noget hele tiden. "En rigtig gadedreng" sagde hun :p
Men hun påpegede dog, at han havde noget stress. Ikke noget jeg har påført ham, men han stresser sig selv, ved at tonse sådan rundt i 5. gear, som han jo ofte gør. Hyperaktiv lille pony. Derfor viste Tine mig nogle øvelser, hvorpå jeg kan afhjælpe ham med denne stress.
Det passede ikke helt herren, da det indebar at man skulle stå stille i mere end 1 minut af gangen x)
Så nu er det bare i gang med træningen, så vi forhåbentlig kan komme skridtet videre trickstræning næste
gang!
torsdag den 7. juli 2011
De første nedskriblede ord og tanker
Hvad skal jeg bruge en blog til? Hvorfor overhovedet lave en blog? Er det ikke for dumt?
Mange tanker er fløjet igennem hovedet på mig, med hensyn til det med at folk blogger så meget. Skal jeg til at være en del af deres "dagbog" og privatliv? Det har jeg synes underligt - indtil i dag.
Læste en andens blog, og hun havde gjort sig de samme tanker, omkring blogge-trenden. At det måske var for fjollet. Men alligevel har hun lavet en, hvor hun mest af alt fortæller om arbejdet med sin hest i hverdagen, men også hvordan det går med dem hun har i træning.
Hertil fik jeg så den ide, at jeg da kunne blogge om Masca - ligeså vel som hun blogger om sin øjesten. Det gør vel ikke noget og dele ud af sin glæde til sin bedste ven, hobby og soulmate?
Derfor vil denne blog komme til at bestå af tanker omkring min skønne hest Masca, hvordan jeg træner med ham, hans sygdomsforløb gennem forfangenheden, her i sommer.
Men her kommer også til at være frustrationer og store ord over, hvordan hesteverdenen nogen gange er skruet sammen, og hvor svært det er at finde rundt i junglen over foder, smedebesøg og også træningen af heste.
Grundet min store kærlighed til heste - og specielt min lille Masca, vil bloggen her primært indeholde ting om ham. Men kan da ikke frasige mig, at jeg kommer til at smide et par tanker eller to ind om noget andet.
God fremtidig læselyst!
Mange tanker er fløjet igennem hovedet på mig, med hensyn til det med at folk blogger så meget. Skal jeg til at være en del af deres "dagbog" og privatliv? Det har jeg synes underligt - indtil i dag.
Læste en andens blog, og hun havde gjort sig de samme tanker, omkring blogge-trenden. At det måske var for fjollet. Men alligevel har hun lavet en, hvor hun mest af alt fortæller om arbejdet med sin hest i hverdagen, men også hvordan det går med dem hun har i træning.
Hertil fik jeg så den ide, at jeg da kunne blogge om Masca - ligeså vel som hun blogger om sin øjesten. Det gør vel ikke noget og dele ud af sin glæde til sin bedste ven, hobby og soulmate?
Derfor vil denne blog komme til at bestå af tanker omkring min skønne hest Masca, hvordan jeg træner med ham, hans sygdomsforløb gennem forfangenheden, her i sommer.
Men her kommer også til at være frustrationer og store ord over, hvordan hesteverdenen nogen gange er skruet sammen, og hvor svært det er at finde rundt i junglen over foder, smedebesøg og også træningen af heste.
Grundet min store kærlighed til heste - og specielt min lille Masca, vil bloggen her primært indeholde ting om ham. Men kan da ikke frasige mig, at jeg kommer til at smide et par tanker eller to ind om noget andet.
God fremtidig læselyst!
Abonner på:
Opslag (Atom)